Læsevanskeligheder

Her kan du læse mere om ordblindhed og kommunes tilbud for elever med læsevanskeligheder

Ordblindhed - sammen kæmper vi for dine drømme

Filmen "Ordblind – sammen kæmper vi for dine drømme" fortæller på en let forståelig måde, hvad ordblindhed er. 
Ordblinde kan og skal gå efter deres drømme

  • Ordblindhed handler ikke om intelligens
  • Ordblindhed behøver ikke at betyde færre muligheder i livet, men kræver en ekstra indsats 

Filmen "Ordblindhed - sammen følger vi dine drømme" viser, at med hårdt arbejde, solid støtte og hjælp fra de mange digitale værktøjer, der findes, behøver ingen at lade sig bremse af ordblindhed.

Hvis du har mistanke om, at dit barn er i ordblindevanskeligheder, skal du kontakte dit barns skole. Du kan også finde mere information om ordblindhed på den lokale skolen hjemmeside og på linket herunder. 

Læsecenter Syddjurs

Læsecenter Syddjurs afholder kurser i kompenserende it for elever i ordblindevanskeligheder lokalt på de enkelte folkeskoler i Syddjurs Kommune i et tæt samarbejde med de enkelte skoler.

Formålet med kurserne er at klæde eleverne på til at arbejde med kompenserende it i fagene og samtidig understøtte lærerteamet i den daglige undervisning af elever i ordblindevanskeligheder.

Skolens læsevejleder/dysleksikoordinator samt lærerteamet deltager på forskellig vis i selve kurset på den enkelte skole for at få viden om og indblik i elevernes arbejde med kompenserende IT. Derved sikres også, at der er en kendt voksen til stede under kurset.

Kurserne omhandler læse- og skriveprogrammet AppWriter Cloud. Programmet kan anvendes på Chromebooks samt pc’er og MacBooks. Eleverne vil i forbindelse med kurset få kendeskab til og erfaring med at arbejde med Nota, som er et online bibliotek til børn, unge og voksne, der har vanskeligt ved at læse trykt tekst.

Kurserne på de enkelte skoler strækker sig over to til tre dage i fem uger per skole.

Det er vigtigt forud for kurset at snakke med dit barn om kursets indhold og formål for at fremme motivationen og afklare eventuelle spørgsmål.

 

Efter seks til tolv måneder afholdes et opfølgende møde mellem læsecenterets kontaktlærer, kommunens læsekonsulent og skolen.

 

Pladsanvisningen

Mandag-Tirsdag

08:30 - 12:00

Torsdag

12:00 - 17:00

Tingvej 17 - 8543 Hornslet