Byggeri og anlæg i landzone

Her kan læse mere om de regler og bestemmelser der er ved byggeri og anlæg i landzone

Inddeling i henholdsvis by- og landzoner samt sommerhusområder.

Danmark er med planloven zonemæssigt inddelt i henholdsvis by- og landzoner samt sommerhusområder.

Den primære hensigt med zoneinddelingen er at afværge spredt og uplanlagt bebyggelse og anlæg i det åbne land og samtidig at sikre, at byudvikling alene forekommer på de lokaliteter hvor der gennem kommune- og lokalplanlægningen aktivt er åbnet mulighed herfor.

Al landjord er som udgangspunkt landzone, med mindre arealerne gennem aktiv planlægning er overført til enten byzone eller sommerhusområde. En ejendom kan således godt være beliggende i landzone på trods af at den fysisk er lokaliseret i et udbygget område med tæt bymæssig bebyggelse.

Som hovedregel kræves der forudgående landzonetilladelse fra kommunen til følgende aktiviteter i landzone:

  • Nybyggeri
  • Nye udstykninger
  • Ændret anvendelse af bygninger og arealer - se pjece nedenfor "udnyttelse af bygninger i landsbyer og landzone"

Landzonetilladelsen er en forudsætning for at opnå efterfølgende byggetilladelse, som ansøges separat.

Oplys venligst din mail adresse ved ansøgning om landzonetilladelse. Du kan se om landzonetilladelse nederst på siden.

Krav og ansøgning

Borgerservice

Mandag-Tirsdag

08:30 - 15:00

Torsdag

08:30 - 17:00

Fredag

08:30 - 12:00