Varmeplanlægning
Mod en mere klimavenlig varmeproduktion i Syddjurs Kommune
35 pct. af energiforbruget i Syddjurs Kommune bruges på opvarmning af huse. Klimavenlig produktion af varme er derfor et vigtigt emne i Syddjurs Kommune.
Vil du læse mere om varme i Syddjurs kommune, kan du finde artiklen "Syddjurs skal holde varmen på nye måder" i linksamlingen.
I Syddjurs Kommunes Varmeplan fra 2012 er der fastsat nogle rammer for den energimæssige udvikling og reduktion i CO2-udledning, samt en overordnet beskrivelse af kommunens forventede indsatser på området frem til 2030.
Varmeplanens indsatsområder
- Omlægning af fossilt brændsel på varmeforsyningerne til CO2-neutral brændsel
- Yderligere tilslutning af forbrugere i forsyningsområderne
- Udvidelse af fjernvarmeforsyningsområderne
- Nye fjernvarmeforsyninger i mindre lokalområder
- Miljørigtig varmeforsyning til nye bygninger der ikke kan få fjernvarme
- Gennemførelse af energibesparelser generelt
- Omlægning af olie- og elopvarmning i det åbne land
- Omlægning af olie- og elopvarmning i sommerhuse