Gå til hovedindhold

Skorstensfejer

Hvis din bolig har en skorsten, er det dig, der står for dens indvendige vedligeholdelse.
Du skal have renset din skorsten, hvis den er tilsluttet et fyr, pejs, brændeovn eller lignende. Det har ingen betydning, om du faktisk bruger fyret, pejsen osv. - er der noget tilsluttet, skal skorstenen renses

Skorstensfejning i Syddjurs Kommune

Syddjurs Kommune tilbyder borgerne at benytte nedenstående skorstensfejermestre i forbindelse med udførelse af den lovpligtige skorstensfejning, der omfatter mindst én årlig rensning af skorsten, røgrør og ildsted samt brandpræventivt eftersyn.

Du kan vælge at benytte en anden skorstensfejermester. Vælger du en anden skorstensfejer end den, som kommunen har indgået aftale med, skal du sikre dig, at skorstensfejeren er faglært, har den lovpligtige efteruddannelse og at han har de nødvendige forsikringer.

Syddjurs Kommune er opdelt i tre skorstensfejerdistrikter, med hver sin selvstændige skorstensfejermester.

Skorstensfejer i distrikt vest

Skorstensfejermester Jens Østergaard

Århusvej 36, 8963 Auning

Tlf. 8699 4624, mobil 2398 6771 , jens0607@gmail.com

Distriktet omfatter tidligere Rosenholm og Rønde kommuner.

Skorstensfejer i distrikt nord

Grenaa-Midtdjurs Skorstensfejer I/S

Skorstensfejermester Morten Ploug 

Kalorievej 1C, 8500  Grenaa

Tlf. 22 13 46 52, grenaa-midtdjurs@skorstensfejeren.dk

Distriktet omfatter tidligere Midtdjurs kommune

Skorstensfejer i distrikt øst

Ebeltoft Skorstensfejeren

Aut. skorstensfejermester Rasmus Bruun Sørensen

Julius Kajus Vej 2, 8400 Ebeltoft

Tlf. 86 34 37 11 / 29 67 24 84,  ebeltoft@skorstensfejeren.dk

Distriktet omfatter tidligere Ebeltoft kommune.

 

Gebyrer for skorstensfejerarbejde

Ejeren af ejendommen har pligt til at betale de fastsatte gebyrer for brandpræventive tilsyn og fejninger.

Gebyret fastsættes i henhold til de vejledende takster, der er aftalt mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Skorstensfejerlauget.

Ofte stillede spørgsmål

Skorstensfejeren kan ud fra en vurdering af anlæggets anvendelse og stand bestemme, at skorstenen skal fejes oftere eller sjældnere, end der står her. Du kan også selv aftale, at den skal fejes oftere, hvis du ønsker det.

Skorstensfejeren skal:

  • Rense skorstenen
  • Rense røgrør og røgkanaler
  • Fjerne sod, som samler sig i ildstedet eller andre steder under skorstensrensningen

Hvis der har samlet sig glanssod i skorstenen, som kun kan fjernes med mekanisk værktøj, skal skorstensfejeren sørge for, at skorstenen bliver udfræset, inden laget af glanssod kan medføre en brandrisiko. Hvis laget ikke kan fjernes, må du ikke bruge skorstenen.

Hvis skorstensfejeren bliver opmærksom på fejl og mangler, som kan medføre særlig brandfare, skal han give kommunen besked. Det samme gælder, hvis han opdager ting, som er ulovlige i forhold til reglerne om ildsteder og skorstene.

Skorstensfejeren har ret til at få adgang til alle de steder, der er nødvendige for, at han kan udføre sit arbejde. Du har ret til at bede skorstensfejeren om legitimation, før du lukker ham ind.

Hvis der har været brand i skorstenen, skal du straks kontakte skorstensfejeren. Han skal så rense skorstenen og vurdere, om den fortsat må bruges. Skorstensfejeren skal give politiet alle oplysninger, der kan have betydning for efterforskningen af branden.

Kontakt

Borgerservice

Mandag-Tirsdag
08:30 - 15:00
Torsdag
08:30 - 17:00
Fredag
08:30 - 12:00

Telefon: 87 53 50 00