Jordvarme - sløjfning

Sådan sløjfer du dine jordvarmeslanger

Sløjfning af jordvarmeanlæg

Ophører brugen af dit jordvarmeanlæg, skal anlægget sløjfes og meddelelse herom skal indsendes til kommunen senest 14 dage efter sløjfningen.

Hvis jordvarmeanlægget skal sløjfes, skal anlægget tømmes for væske, og efterfølgende skal anlægget skylles igennem med vand. Herefter skal jordvarmeslangerne aflukkes eller fjernes.

Væsken fra anlægget skal bortskaffes som miljøfarligt affald efter kommunens anvisninger. Der er en øvre grænse for, hvor store emballager med farligt affald, du må aflevere på genbrugsstationen. du kan kontakte Reno Djurs for rådgivning om håndtering og bortskaffelse.

Har du et vertikalt anlæg, skal de tekniske installationer også fjernes i boringen, og boringen/erne skal sløjfes. Regler for sløjfning af boringer kan du finde i Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land.

Du kan anmelde sløjfning af jordvarmeanlæg via Byg og Miljøs hjemmeside, se link i toppen på denne side.

Ved spørgsmål kan du kontakte Miljø og Klima.

Miljø og Klima

Mandag-Onsdag

08:30 - 15:00

Torsdag

08:30 - 17:00

Fredag

08:30 - 12:00

Lundbergsvej 2 - 8400 Ebeltoft