Jordvarme - etablering
Læs mere processen for etablering af jordvarme her
Tilladelse til etablering af jordvarme
Etablering af jordvarmeanlæg kræver tilladelse fra Syddjurs Kommune. Du kan ansøge via Byg og Miljøs hjemmeside.
Overordnede retningslinjer for etablering af jordvarmeanlæg
Syddjurs Kommune har udover gældende jordvarmebekendtgørelse opstillet nogle overordnede retningslinjer til etablering af nye horisontale og boringsbaserede jordvarmeanlæg i kommunen.
Etablering eller ændring af jordvarmeanlæg
Med den gældende bekendtgørelse om jordvarmeanlæg har du mulighed for kun at anmelde etableringen/ændringen af jordvarmeanlægget.
For anlægstyper, der opfylder nedenstående betingelser, skal der inden etablering eller ændring af et jordvarmeanlæg indgives en anmeldelse til kommunen:
- horisontale,
- ikke industrielle,
- lokaliseret uden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsområder til almene vandforsyninger, og
- alene anvender de frostsikringsmidler, der er nævnt i bekendtgørelsens § 15, stk. 1.
Anmeldelsen skal indeholde de oplysninger, som fremgår af bekendtgørelsens bilag 2.
Indsigelser
Kommunen vil inden 4 uger fra modtagelse af anmeldelsen sende et kvitteringsbrev, hvori det vil fremgå, om der er indsigelser til det anmeldte.
Hvis kommunen ikke inden 4 uger fra modtagelsen af anmeldelsen har gjort indsigelse, kan anlægget etableres.
Hvis kommunen har gjort indsigelse, må etablering af jordvarmeanlægget ikke påbegyndes, før kommunen har meddelt tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens § 19.
Den normale sagsbehandlingstid for jordvarmesager er ca. 4-6 uger med forbehold for uopsættelige sager, samt ferieperioder.
Borgerservice
Mandag-Tirsdag
08:30 - 15:00
Torsdag
08:30 - 17:00
Fredag
08:30 - 12:00