Råd og vejledning
Rådgivning for forældre og unge mellem 13-17 år i Syddjurs Kommune
Åbent anonym rådgivning
Åben rådgivning for børn, unge og forældre i Syddjurs Kommune.
Oplever du udfordringer i familien? Så er der hjælp at hente her.
Du kan tirsdag og torsdag ringe mellem kl. 9 - 10.30 til vores familiekonsulenter og høre mere om muligheden for at få tilbudt en samtale. Måske kan en samtale med en familiekonsulent være det, der skal til for at få løst jeres udfordringer, eller måske kræver det yderligere hjælp. I dette tilfælde kan familiekonsulenten guide jer videre til den rette hjælp.
Hvilke problemer kan I henvende jer med:
- Hverdagen i hjemmet er udfordrende
- Højt konfliktniveau i hjemmet
- Ensomhed, tristhed, social mistrivsel, problemer med selvtillid og selvværd
- Uenighed om opdragelse
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller vurderer, at du kan have glæde af tilbuddet.
Samtaler
Vi tilbyder 1-2 samtaler, og de foregår i vores lokaler i Hornslet. Samtalerne foregår torsdage i tidsrummet kl. 14 – 17.
Tal med os
Du kan ringe og tale med en af vores familiekonsulenter på følgende tidspunkter:
- Tirsdag mellem kl. 09.00-10.30
- Torsdag mellem kl. 09.00-10.30
Hvis du ringer på et andet tidspunkt, er du velkommen til at lægge en besked på telefonsvareren, så kontakter vi dig inden for 5 hverdage.
Vær opmærksom på, at det ikke er muligt at sende SMS til nummeret, og at vi holder lukket i skolernes ferier.
Du finder vores telefonnummer længere nede på siden.
Tavshedspligt
Vi har tavshedspligt. Det betyder, at vi ikke kan drøfte vores samtaler med andre uden din tilladelse.
Som udgangspunkt er samtalerne anonyme, men vi har dog skærpet underretningspligt i henhold til Barnets Lov § 133. Det betyder, at vi skal underrette Familierådgivningscenter, hvis du i samtalen fortæller hvem du er og beskriver problemer af en sådan karakter, at familiekonsulenten bliver bekymret for dig og dit barns sikkerhed og udvikling.
Drejer det sig om en henvendelse til Familierådgivningscentret, kan du finde kontaktoplysninger her:
Vigtigt
Hvis du ønsker at være anonym, skal du ringe fra et skjult nummer eller skrive fra en mailadresse, der ikke kan spores tilbage til dig.
Åben rådgivning
Tirsdag
09:00 - 10:30
Torsdag
09:00 - 10:30