For tidligt fødte børn i Syddjurs kommune

Syddjurs Kommunes Præmaturt Team kan tilbyde vejledning til forældre såvel som fagpersoner, når det opleves, at den for tidlige fødsel giver særlige vanskeligheder for barnet

Præmaturt Team

Tilbud til for tidligt fødte børn

For tidligt fødte børn og deres familier tilbydes en mere målrettet opfølgning end børn født til tiden. Omfanget vil afhænge af graden af præmaturitet og komplikationer knyttet til for tidlig fødsel og
nyfødthedsperiode.

Den særlige indsats er primært rettet mod børn, som er født mindst 8 uger for tidligt eller har en udpræget lav fødselsvægt.

Erfaringen viser, at meget for tidligt fødte børn kan have særlige vanskeligheder, som kan være svære at vurdere for både forældre og fagpersoner. Derfor har Syddjurs Kommune oprettet et tværfagligt Præmaturt Team, der yder vejledning til forældre, institutionspersonale og andre
fagpersoner.

 

Formål

Formålet med den særlige opmærksomhed er at støtte det for tidligt fødte barns trivsel og udvikling.

En meget for tidlig fødsel kan øge barnets risiko for at udvikle vanskeligheder i forhold til: sanseintegration, motorisk udvikling, sensitivitet,
kontakt og sprog, koncentration, hukommelse, aktivitetsniveau,
impulsstyring og indlæring.

For nogle af børnene viser det sig i en tidlig alder, for andre viser det sig først senere i pasning eller i skole. Ofte fornemmer man, at barnet har det svært, men det kan være vanskeligt at identificere sammenhængen.

Præmaturt Team kan ved hjælp af vejledning og forslag til konkrete tiltag være med til at nuancere indsigt og handlemuligheder i forhold til barnets særlige udfordringer. Og formidle inddragelse af relevante fagpersoner. Det kan fx være PPR (fysioterapeut, ergoterapeut, tale-/hørekonsulent og
småbørnspsykolog).

Indsatsen ydes for at afhjælpe barnets udfordringer og sikre barnet det ”bedst mulige børneliv”.

 

 

Indsats afhængig af udfordringer

 

  • Forældrene vejledes specifikt omkring deres barn
  • Kvalificeret vejledning og rådgivning

 

  • Det Tværfaglige Samarbejde prioriteres

 

  • Barnets funktionsniveau vurderes både fysisk, psykisk, socialt og følelsesmæssigt

 

  • Barnet følges i sin motoriske, sproglige og kognitive udvikling

 

  • Barn og forældre hjælpes og vejledes i forbindelse med overgang til dagtilbud og SFO/skole

 

  • Der overgives relevant vejledning til personale i dagtilbud og SFO/skole i forbindelse med barnets overgang

 

 

Det præmature team:

Helle Brink Knudsen Dagplejen Tlf.: 8753 5474 hed@syddjurs.dk

Ditte S. Kristensen Sundhedsplejen Tlf.: 20418272 dsek@syddjurs.dk

Ida J.G. Boisen Børneergoterapeut Tlf.: 8753 6048 ijgb@syddjurs.dk

Sundhedsplejen

Mandag-Tirsdag

08:00 - 12:00

Fredag

08:00 - 12:00

Tingvej 17 - 8543 Hornslet