Efterfødselsreaktioner

At blive forældre medfører store ændringer i dit liv, og det er naturligt, at krop og psyke reagerer på det. Nogle gange kan ændringerne opleves mere omfattende og føre til, at din selvopfattelse ændres. Der kan meget vel være tale om, at du har udviklet en efterfødselsreaktion. Det kan både ramme mænd og kvinder, og vi ved, at det påvirker relationen mellem barn og forældre.

En efterfødselsreaktion er en tilstand, hvor du, enten mens du venter dig eller i tiden efter fødslen, bliver trist på en måde, der griber negativt ind i dit eller familiens liv. Under ét kan tilstanden beskrives som en overbelastning, der giver sig udslag både følelsesmæssigt, tankemæssigt og fysisk.

Eksempler på efterfødselsreaktioner kan være:

• At du føler dig utilstrækkelig, at du ikke synes, du er god nok, at du føler skyld og oplever at have modsatrettede følelser over for dit barn eller føler dig nedtrykt og deprimeret
• At du kan være bange for at gøre skade på dig selv og dit barn, være bange for, at du selv eller dit barn kommer ud for en ulykke, at du oplever forskellige former for angst eller er bange for, at du er ved at blive sindssyg
• At du kan føle dig træt, svimmel, søvnløs, energiforladt og opgivende. Du kan være mere irritabel og have kort lunte i forhold til dine omgivelser. Som mand kan du føle det nemmere at begave dig i opgaver på dit arbejde. Måske får du trang til at drikke mere alkohol i en periode? Du kan have mistet appetitten, eller måske trøstespiser du? Du græder måske mere, end du plejer, og måske har du mistet lysten til sex?

Det vigtigste er, at du får talt med nogen om, hvordan du har det. Det kan være nogle af dine nærmeste, din ægtefælle eller kæreste, din ven eller veninde, din mor eller far. Du kan tale med din sundhedsplejerske, eller du kan tale med din læge, der kan tage stilling til, om du har brug for mere hjælp, for eksempel samtaler med en psykolog. Du kan også selv søge hjælp hos psykolog eller psykoterapeut, som du kan finde vi nedenstående links.

Du vil opleve, at når du får talt om, hvordan du har det, er du allerede på vej til at få det bedre. Vi ved, at det går over, når man får den rigtige hjælp. Og når man som mor eller far får den rigtige hjælp, kommer det også dit barn til gode.

Det kan være svært at vide, hvordan man bedst kan støtte, hvis man i sin nærmeste omkreds har en nybagt far eller mor, der har udviklet efterfødselsreaktioner, men her kommer nogle enkle råd.

Først og fremmest er det vigtigt at vide, at der ikke er tale om en permanent tilstand. Man får det bedre igen med den rette hjælp. Din hjælp og støtte som pårørende er derfor meget vigtigt. Her kommer nogle råd:

• Giv dig tid til at lytte til det, der opleves svært frem for at give ”gode” råd eller komme med løsninger 
  
  
• Tag hans eller hendes klager alvorligt og lad være med at slå dem hen
  
  
• Tag hensyn. Efterfødselsreaktioner kan både rumme angst og depression, og det opleves tungt  for både den enkelte og for familien
  
  
• Undlad alt det, der kan give skyldfølelse
  
  
• Vær tålmodig. Accepter at han eller hun i en periode ikke er oplagt til at være social
  
  
• Aflastning er vigtig. Tilbyd konkret hjælp: Giv en hånd med det huslige arbejde, med madlavning eller pasning af barnet eller børnene, hvis der er ældre søskende
  
  
• Støt ham eller hende i at passe eventuel behandling. Tilbyd at gå med til læge eller terapeut
  
  
• Hvis der er ældre børn, så sørg for, at de ikke bliver glemt
  
  
• Søg information om tilstanden og tal sammen om det
  
  
• Søg selv støtte, hvis du er partner til en med efterfødselsreaktioner