Familierådgivningscentret

Har din familie eller dit barn eller ung det svært, kan du få hjælp af Familierådgivningscentret

Hvad tilbyder Familierådgivningscentret?

I Familierådgivningscentret tilbyder vi støtte, råd og vejledning til familier, som har et særligt behov.

Særlige behov kommer i mange afskygninger. Det kan eksempelvis være, at der i familien er problemer med misbrug. Det kan også være, at dit barn har det svært og måske er begyndt at lukke sig inde. Som familie kan I også have været udsat for arbejdsløshed, sygdom eller andet som har gjort det svært for dit barn eller børn.

Uanset hvad der må ligge til grund for jeres særlige behov, arbejder Familierådgivningen for, at dit barn får samme muligheder som dets jævnaldrende for personlig udvikling og god sundhed.

Støtten fra Familierådgivningscentret rettes mod jeres familie som helhed.

Vores opgaver er blandt andet:

  • At give råd og vejledning til familier med børn og unge og tale med børn og unge, der har det svært
  • At i samarbejde med jeres familie undersøge jeres behov for støtte og ønske om forandringer
  • At hjælpe og iværksætte støtte f.eks. familiebehandling i hjemmet, praktisk pædagogisk støtte, kontaktperson eller anbringelse udenfor hjemmet

Andre støttemuligheder

Før du kontakter Familierådgivningscentret, har du mulighed for at søge rådgivning og hjælp i eksempelvis Rusmiddelcentret, i dit barns dagtilbud og skole, hos sundhedsplejersken eller egen læge. 

Yderligere er der mulighed for modtage kortvarig støtte i Åben rådgivning og Ungekontakten.

Hvis dine problemer drejer sig om forældremyndighed, bopæl og samvær, skal du kontakte Familieretshuset.

Telefontid

Det er muligt at kontakte dit barns sagsbehandler på følgende tidspunkter:

Mandag kl. 8.30-9.30

Tirsdag kl. 8.30-9.30

Torsdag kl. 8.30-9.30

Fredag kl. 8.30-9.30

Hvis dit barn ikke har en sagsbehandler tilknyttet, kan du kontakte Familierådgivningscentrets modtagelse. Telefonnummeret hertil finder du længere nede på siden. 

Familierådgivningscentret