Liste over svære ord

Danmark er delt op i 98 områder, dem kalder man også for kommuner. I hver kommune er der mennesker, der arbejder med at holde styr på eksempelvis skoler, veje, skove og meget mere. I kommunen er der også voksne, der arbejder med at hjælpe børn og unge, der har det svært. Det er dem, der skal finde ud af om du eller din familie har brug for hjælp og hvilken hjælp, der er brug for.

Når du skriver eller snakker med en fra kommunen, vil det for det meste være en børne- og ungerådgiver du taler med. De ved hvordan man løser problemer som dine, og de arbejder med at skaffe hjælp til børn eller familier, der har det svært.

Børne- og ungerådgiver kaldes også nogle gange for sagsbehandlere eller socialrådgivere.

Når børne- eller ungerådgiveren følger med i hvordan du eller din familie har det, kan man "have en sag" i kommunen. 

Det, som rådgiveren finder ud af, og som de skriver ned, kalder man også for ”en sag”. Det vil sige papirer eller filer på en computer med notater om, hvad forskellige personer har sagt, referater fra møder eller beslutninger, der er blevet taget. Sådan en sag kan også kaldes en journal.

Når du er til møde med kommunen, har du altid ret til at have en ”bisidder” med. En bisidder betyder ”én, der er ved din side”, og han/hun vil hjælpe dig hele vejen igennem, og sørge for de voksne lytter til dig. 

Din bisidder skal være over 15 år, men ud over det, er det helt op til dig at bestemme hvem det skal være. Det kan være fx en lærer, et familiemedlem eller en anden som du er tryg ved. Du kan også få en professionel bisidder, fx gennem BørneTelefonen.

Du bestemmer helt selv om du vil have en bisidder med.

Hvis du har en sag i kommunen, har du rettigheder. For eksempel, har du ret til at blive spurgt om din mening og ret til at have en bisidder med til din møder. Du har også ret til at se din egen sag; det kalder man retten til aktindsigt. Du kan blive klogere på dine rettigheder her eller hos BørneTelefonen

Inddragelse, eller at blive inddraget, betyder, at du skal spørges, og at din mening skal tælle med. Hvis en børne- og ungerådgiver skal finde ud af hvordan du har det, skal han/hun altså tale med dig og lytte til hvad du fortæller. Du har ret til at blive hørt. Det betyder ikke, at du altid selv kan bestemme, men det betyder, at der altid skal lyttes til dig.

En underretning er, når nogen har skrevet eller ringet til kommunen for at fortælle, at de er bekymrede for, hvordan et barn eller en ung har det. Det kan fx være en lærer, der har lavet underretningen, men det kan også være et familiemedlem eller en nabo.

I Danmark har alle voksne pligt til at give besked til kommunen, hvis de er bekymrede for, at et barn eller en ung ikke har det godt.

De mennesker, en sag handler om, kaldes for parter. Parterne i en sag er næsten altid dig og de voksne derhjemme.

Hvis du er i tvivl, kan børne- og ungerådgiveren altid svare på, hvem der er parter i en sag.

Hvis en børne- og ungerådgiver skal undersøge hvordan du har det, foregår det i flere trin. 

Undersøgelsen starter med en screening, der går ud på, at han eller hun ser på de informationer, der findes i sagen. Børne- og ungerådgiveren vil måske gerne tale med dig eller dine forældre. Under samtalen vil han eller hun prøve at finde ud af om der er noget, der skal undersøges nærmere. Hvis der er det, vil børne- ungerådgiveren lave en afdækning.

Når afdækningen er lavet, vil børne- ungerådgiveren måske holde et netværksmøde med nogle af de voksne, der kender dig og dine forældre. Under mødet vil han eller hun også tale med dig. 

Hvis der er brug for at undersøge mere om hvordan du har det, kaldes det en børnefaglig undersøgelse. Her vil børne- og ungerådgiveren bruge mere tid på at tale med de voksne, der kender dig.

På et netværksmøde mødes børne- og ungerådgiveren med nogle af de voksne, der kender dig. Det kan for eksempel være et familiemedlem, dine lærere fra skolen eller studiet, eller pædagoger fra din fritids- eller ungdomsklub. Børne- og ungerådgiveren vil tale med dig og dine forældre om, hvem der skal med til netværksmødet, og hvad der skal tales om. Somme tider vil du også selv være med til mødet; husk, at du altid må have en bisidder med til møder med kommunen.

Indsatser er et fælles ord for den hjælp, en kommune kan beslutte at give til dig eller din familie. En indsats kan for eksempel være timer med en psykolog eller en kontaktperson. Det kommer an på, hvordan børne- og ungerådgiveren vurderer, at du og din familie får den bedste hjælp.

Nogle af de beslutninger som børne- og ungerådgiveren tager om hvordan du skal hjælpes, kaldes for "afgørelser". For eksempel vil det være en afgørelse, hvis det bliver besluttet, at du skal have en kontaktperson. Hvis dine forældre ikke er enig i en afgørelse, kan de klage over den.

Hvis du eller I er i tvivl om, om noget er en afgørelse, kan I altid spørge jeres børne- og ungerådgiver.

Når børne- og ungerådgiveren har fundet ud af, hvilken hjælp du skal have, lægger han eller hun en plan med tydelige mål for, hvad der skal blive bedre – og hvordan det skal ske.

Du har ret til at fortælle, hvad du synes, du har brug for. Planen bliver ofte lagt sammen med dig og de voksne, du bor sammen med.

Når børne- og ungerådgiveren har fundet ud af, hvilken hjælp du skal have, skal rådgiveren flere gange tjekke, hvordan det går med dig og den plan, I sammen har lagt. Måske betyder det, at I ændrer planen for at den virker bedre. Her skal børne- og ungerådgiveren lytte til dine ønsker og behov.