Plejehjemsbestyrelser
Her kan du læse om plejehjemsbestyrelser i Syddjurs Kommune
Om Plejehjemsbestyrelser
I Syddjurs Kommune har Byrådet godkendt, at der skal oprettes plejehjemsbestyrelser ved alle plejehjem.
Bestyrelsernes formål er at sikre, at plejehjemmene løbende udvikler sig i en positiv retning, hvor beboerne er i centrum. Opgaverne for bestyrelsen er at bidrage med sparring til forbedring af beboernes dagligdag, udvikling af plejehjemmet samt igangsætte aktiviteter på plejehjemmene.
På dit lokale plejehjem kan du høre mere om deltagelse i bestyrelserne.
Vedtægter for plejehjemsbestyrelser i Syddjurs Kommune 2022
Alle plejehjem i Syddjurs Kommune skal have en bestyrelse.
Bestyrelsernes formål er at optimere og sikre, at plejehjemmene løbende udvikler sig i en positiv retning,
hvor beboeren er i centrum. Bestyrelserne skal repræsentere beboernes interesser i overensstemmelse med
gældende lovgivning, samt organisationens værdigrundlag og menneskesyn. Hertil arbejder bestyrelsen ud
fra Syddjurs Kommunes værdier: Åbenhed, Udvikling, Respekt og Kvalitet.
Opgaven løses blandt andet gennem følgende tiltag:
- Inddrage beboere og pårørende i dagligdagen
- Bidrage med sparring til forbedring af beboernes dagligdag
- Bidrage med udvikling inden for rammerne
- Skabe opmærksomhed på plejehjemmene
- Igangsætte aktiviteter på plejehjemmene
- Bidrage til attraktive arbejdspladser
- Fungere som sparring for ledelsen
- Støtte og engagere frivillige
- Inddrages i hvordan særligt tildelte puljemidler anvendes
Plejehjemsbestyrelsen består som udgangspunkt af minimum syv medlemmer med en bred repræsentation
af følgende deltagere:
- Beboerrepræsentant (1 repræsentant)
- Pårørenderepræsentant (2 repræsentanter)
- Repræsentant udpeget af Ældrerådet (1 repræsentant)
- Repræsentanter fra civilsamfundet (2 repræsentanter)
- Medarbejderrepræsentant (1 repræsentant)
Bestyrelserne udpeges for en fireårige periode, og det skal fremgå af forretningsordenen for det enkelte
plejehjem, hvordan der hvert andet år skal være mulighed for udskiftning. Med denne model vælges formand
og næstformand forskudt således bestyrelsens ikke begynder med ny formand og næstformand hver gang.
Plejehjemsbestyrelsens valgperiode følger den til enhver tid gældende valgperiode for medlemmer af
Byrådet.
Medarbejderrepræsentanten vælges blandt de fastansatte medarbejdere.
Formanden og næstformand må gerne genvælges flere år i streg.
Bestyrelsen rekrutteres ved både valg og udpegning. Pårørende/tidligere pårørende vælges så vidt muligt af
beboere og pårørende. Plejehjemslederen indkalder til møde, hvor valget kan foregå. Der skal ved mødet
tillige vælges suppleanter for pårørende.
Der skal vælges to repræsentanter fra organisationer med særlig interesse for ældreomsorgen og med
tilknytning til det lokalområde, hvor plejehjemmet er placeret. Administrationen vil være behjælpelig med at
rette henvendelse til relevante organisationer og foreninger.
Ældrerådet udvælger selv en repræsentant til at indgå i bestyrelsen. For at kunne stille op til bestyrelsen kræves enten fremmøde eller en samtykkeerklæring til
plejehjemslederen før valget afholdes.
Plejehjemmets leder fungerer som bestyrelsens sekretær og deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret.
Ved lederens fravær deltager områdeleder af plejehjemmene eller stedfortræder. Lederen er ansvarlig for, at bestyrelsen til en hver tid arbejder i overensstemmelse med Byrådets
beslutninger og gældende lovgrundlag for området.
Bestyrelserne konstituerer sig selv med formand og næstformand og udarbejder egen forretningsorden i
forhold til mødehyppighed, referater m.v.
Fratræder et bestyrelsesmedlem under valgperioden, vælges et nyt medlem. Dette sker internt på det
plejehjem, hvor fratrædelsen har fundet sted, og bestyrelsen konstituerer sig selv igen om nødvendigt.
Er man pårørende fra anden kommune og beboeren dør, må den pårørende gerne blive siddende i
bestyrelsen valgperioden ud, selvom den pårørende ikke længere har tilknytning til kommunen.
Hver plejehjemsbestyrelse udarbejder en forretningsorden og vælger formand og næstformand ved første
bestyrelsesmøde.
Formanden er ansvarlig for mødernes indhold og afvikling.
Forretningsordenen bør bl.a. indeholde:
- Fordeling af antal bestyrelsesrepræsentanter og suppleanter fra hver afdeling
- Antal årlige møder
- Mødernes varighed
- Mødested
- Procedure for ekstraordinære møder
- Oversigt over medlemmerne og deres hverv i bestyrelsen
- Retningslinjer for udarbejdelse af dagsorden
- Retningslinjer for udarbejdelse af referat og udsendelse
- Hvordan man foretager ny konstituering, hvis formanden udtræder i en valgperiode
Plejehjemsbestyrelsen er beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer
er til stede.
Alle beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens stemme
udslagsgivende.
Der afholdes hvert år ét fælles bestyrelsesmøde for alle plejehjemsbestyrelser.
Medlemmerne kan kun deltage i bestyrelsens beslutninger, når de personligt er til stede.
Der føres beslutningsreferat over bestyrelsens beslutninger. I beslutningsreferatet anføres for hvert møde
hvilke personer, der har været til stede. Beslutningsreferatet underskrives efter hvert møde af de
medlemmer, der har deltaget i mødet.
Medlemskab af plejehjemsbestyrelsen er frivilligt og ulønnet. Der udbetales ikke diæter og
kørselsgodtgørelse til bestyrelsesmedlemmer for deltagelse i bestyrelsens mødeaktiviteter.
Bestyrelsen har ikke indflydelse på ansættelse og afskedigelse af personale.
Der afvikles et årligt dialogmøde mellem medlemmerne i plejehjemsbestyrelserne og Sundheds- og
ældreudvalget.
Formålet med dialogmøderne er at fremme dialogen om plejehjemmenes virke, drøfte mål og rammer for
arbejdet samt øvrige sager af fælles interesse.
Vedtægterne er godkendt af Byrådet i Syddjurs Kommune den 30. november 2022.
Indholdet i de gældende vedtægter kan til enhver tid tages op til drøftelse, idet eventuelle ændringsforslag
efter flertalsafgørelse i bestyrelsen, skal forelægges og godkendes af Byrådet, forinden de træder i kraft.
Bestyrelsesmedlemmer
Bestyrelsesposter | Bestyrelsesmedlemmer |
Beboerrepræsentant | Allan Rasmussen |
Pårørenderepræsentant | Ib Brix (Næstformand) |
Pårørenderepræsentant | Tina Aillaud (Formand) |
Pårørenderepræsentant (suppleant) | Ingerlis Jespersen |
Civilsamfundsrepræsentant | Ledig |
Civilsamfundsrepræsentant | Ledig |
Ældrerådsrepræsentant | Leif Freddy Jakobsen |
Medarbejderrepræsentant | Anna Birgithe Brandstrup |
Plejehjemsleder (sekretær) | Pernille Scherling Frisch |
Bestyrelsesposter | Bestyrelsesmedlemmer |
Beboerrepræsentant | Nina Elshof |
Pårørenderepræsentant | Bente Frilund |
Pårørenderepræsentant | Susanne Gosvig (Næstformand) |
Pårørenderepræsentant (suppleant) | Lone Kjær Kristensen |
Civilsamfundsrepræsentant | Ingrid Rønne (Formand) |
Civilsamfundsrepræsentant | Kim Guldahl |
Civilsamfundsrepræsentant (suppleant) | Marianne Gregersen |
Ældrerådsrepræsentant | Elsa Bannebjerg |
Medarbejderrepræsentant | Elin Blichfeldt Madsen |
Medarbejderrepræsentant (suppleant) | Jane Sørensen |
Plejehjemsleder (sekretær) | Birgitte Jensen |
Bestyrelsesposter | Bestyrelsesmedlemmer |
Beboerrepræsentant | Ledig |
Pårørenderepræsentant | Trine Jensen |
Pårørenderepræsentant | Lisbeth Dam Jensen |
Civilsamfundsrepræsentant | Jan Ole Eriksen |
Civilsamfundsrepræsentant | Birgit Halle |
Civilsamfundsrepræsentant | Kirsten Frederiksen |
Ældrerådsrepræsentant | Else Bjerring Højbjerg |
Medarbejderrepræsentant | Tine Madsen |
Plejehjemsleder (sekretær) | Laila Foldager Hedegaard |
Bestyrelsesposter | Bestyrelsesmedlemmer |
Beboerrepræsentant | Ledig |
Pårørenderepræsentant | Lisbeth Rahbek (Næstformand) |
Pårørenderepræsentant | Ledig |
Civilsamfundsrepræsentant | Birgitte Peier (Formand) |
Civilsamfundsrepræsentant | Ledig |
Ældrerådsrepræsentant | Rita Stokholm Vinding |
Medarbejderrepræsentant | Tina Mastrup |
Medarbejderrepræsentant (suppleant) | Krystina Nielsen |
Plejehjemsleder (sekretær) | Birgitte Rossing |
Bestyrelsesposter | Bestyrelsesmedlemmer |
Beboerrepræsentant | Ledig |
Pårørenderepræsentant | Christel Arctander (Formand) |
Pårørenderepræsentant | Irma Møller |
Pårørenderepræsentant (suppleant) | Agnethe Larsen |
Pårørenderepræsentant (suppleant) | Søren Jacobsen |
Civilsamfundsrepræsentant | Kristina Laut Matzen (Næstformand) |
Civilsamfundsrepræsentant | Lene Boesen |
Ældrerådsrepræsentant | Lillian Lund Rose |
Medarbejderrepræsentant | Lene Brus Secher |
Plejehjemsleder (sekretær) | Lis Kjems |
Borgerservice
Mandag-Tirsdag
08:30 - 15:00
Torsdag
08:30 - 17:00
Fredag
08:30 - 12:00