Plejehjemmet Søhusparken
Søhusvej 8, 8400 Ebeltoft
Velkommen til Søhusparken
Plejehjemmet Søhusparken ligger i et naturskønt område med udsigt til vand og skov. Vi lægger vægt på, at beboerne har det godt sammen og arbejder derfor med naboskaber på tværs af bo enhederne. På den måde kan du lettere finde sociale relationer med fælles interesser.
Vi tager udgangspunkt i den enkelte beboer, så hvis du har nogle ønsker til, hvordan din hverdag kunne blive bedre, så løser vi det sammen. Hos os skal du have det liv og det hjem, som du ønsker.
Alle vores beboere har medansvar og indflydelse på, hvordan hverdagen skal forløbe. Der er forskellige miljøer i de enkelte enheder, da det netop er beboerne, der sætter dagsordenen.
Vi har en stor aktiv gruppe frivillige, der sørger for aktiviteter. Der er sangcafé, gudstjeneste, markering af årets højtider, petanque, banko, koncerter og kortspil. Derudover sørge vores ernæringsassistenter for at der er duft af mad i fællesrummet.
Der er et godt og tæt samarbejde med lægehuset i Ebeltoft.
Den daglige ledelse varetages af plejehjemsleder og tre teamledere.
Plejen af beboerne varetages af social- og sundhedsassistenter, social og sundhedshjælpere, sygehjælpere, og sygeplejersker. Der er tilknyttet fysioterapeuter og ergoterapeuter og diætist. Der er en musikterapeut tilknyttet alle plejehjem i Syddjurs Kommune.
Fakta
- 110 lejligheder fordelt på 8 mindre huse
- 11 boliger i de mindste
- 17 boliger i de største
- Lejligheder med tekøkken