Kontakt
Natur
Mandag-Tirsdag
08:30 - 15:00
Torsdag
08:30 - 17:00
Fredag
08:30 - 12:00
Der skal være en god grund til at fjerne beplantning - blandt andet fordi det er levesteder for dyr og insekter. Her kan du læse Syddjurs Kommunes praksis for pleje af kommunale arealer
Træer, buske og levende hegn er en vigtig ressource, både i byen og på landet. De er
vigtige for vores sundhed. De er vigtige som levesteder for dyr og insekter. Og de er vigtige
for klimaet.
Nogle gange er træer levesteder for beskyttede dyr, som f.eks. flagermus. De ophober
CO2, og er på denne måde vigtige for klimaet. Om 30-40 år, når klimaet er anderledes end i
dag, kan de have endnu større betydning, end mange tilskriver et træ i dag. Det vil vi have
fokus på, når vi administrerer efter denne træpolitik.
Målet med en træpolitik er at bevare, beskytte og udvikle den grønne ressource bedst muligt.
Træpolitikken er en delpolitik på naturområdet i Syddjurs. I sammenhæng med bl.a.
skovpolitikken, biodiversitetsstrategien, klimahandlingsplanen og
naturkvalitetsplanen giver træpolitikken ambitiøse målsætninger for hvordan Syddjurs
Kommune skal udvikle sig bæredygtigt. Træpolitikken konkretiserer således Syddjurs
Kommunes bæredygtighedsstrategi, på dette specifikke område.
Politikken danner grundlag for administrationens praksis for plejen af kommunale arealer.
Bl.a. vil borgerhenvendelser om ønsker til beskæring eller fældning af træer og buske på
kommunale arealer, blive administreret i overensstemmelse med træpolitikken.
Hovedbudskabet i træpolitikken er at:
”Der skal være en god grund til at fjerne beplantning”.
Parkerne og De grønne kiler er en del af kommunens grønne struktur. Her er træer og
bevoksninger, med til at skabe facon og fylde på arealerne. Det grønne er en del af den
fælles ramme, der gør by og landskab attraktivt, og er med til at tegne nye landskaber.
Træer er med til at skabe oplevelser og variation i landskabet og i byen.
Kommunens grønne områder er vigtige, både som åndehuller i byerne, for borgerne og for
biodiversiteten i byerne. Det er målet, at vi gennem plejen af de grønne områder skal
forbedre biodiversiteten, hvor vi kan. Det kan vi bl.a. gøre ved at plante og bevare træer
som vigtige elementer.
Træpolitikken er ikke til hinder for den almindelige pleje og pasning, herunder beskæring.
I driften af kommunens grønne områder og vejarealer, vurderes træernes
sundhedstilstand løbende, for at forhindre, at der opstår problemer eller for store gener
for naboer.
Historisk er rabatter og vejkanter ikke betragtet som naturområder. Men i realiteten udgør
disse mange hundrede Ha, hvor der er et potentiale for en større biodiversitet. Dette har
Syddjurs siden 2018 søgt at understøtte ved en ændret slåningspraksis, som fremmer den
naturlige biodiversitet.
Også træer kan have en værdi langs veje, selv om det ikke altid er uproblematisk. Vejtræer
kan med tiden give færdselsmæssige problemer for bilister, cyklister og gående.
Kommunen vil løbende regulere vejtræerne med nødvendig beskæring eller fældning.
Ligesom for træer i parker og grønne rum, er træpolitikken ikke til hinder for den
almindelige pleje og pasning.
Når træer langs veje vurderes at være til gene, eller fare for trafikken kan det være
nødvendigt at fjerne disse.
Ved kommunale byggemodninger og udstykninger, vil kommunen søge at indtænke
markante træer (f.eks. store og/eller gamle træer) og beplantning. Når der plantes bruges som
udgangspunkt hjemmehørende træarter. Private udviklere opfordres til at gøre det
samme.
Kommunen opfordrer borgere og lokale fællesskaber til at indgå i samarbejder om
træplantning og gerne mindre lunde rundt om i kommunen.
Beskæring og fældning af træer giver anledning til mange henvendelser til kommunen.
Ofte kan der også være juridiske forhold, f.eks. hegnsloven som gør sig gældende, hvilket
træpolitikken ikke tilsidesætter.
Generelt er kommunen tilbageholdende med at fælde træer på egen ejendom.
Fældning kan især komme på tale, hvis der er risiko for mennesker eller materielle værdier.
En anmodning om fældning af træer - både fritstående og træer, der er en del af en
beplantning – skal i hvert tilfælde vurderes, og i forbindelse hermed vil der blive lagt vægt
på en række forhold, som danner grundlag for en afgørelse, herunder:
Træpolitikken er ikke til hinder for den almindelige pleje og pasning, herunder beskæring.
Et ønske om fældning eller beskæring af træer imødekommes som udgangspunkt ikke, hvis
årsagen alene er:
Syddjurs Kommune accepterer ikke hærværk og selvtægt på kommunens træer. Når dette
konstateres, vil kommunen i det konkrete tilfælde afveje, om det er relevant at søge
retablering, eller erstatning for det tabte.
I sidste ende kan forholdet føre til politianmeldelse.
Langt den største del af de kommunale træer findes i kommunens skove, som udgør ca.
320 ha. Kommunens drift af skovene sker i en afvejet prioritering af de mange interesser
der knytter sig til skoven, herunder
Kommunens skove drives ud fra et ”hvile i sig selv princip”. Inden for denne økonomiske
ramme søges at balancere mellem hensynet til de ovennævnte interesser således, at der
både kan foregå friluftsliv, skabes forøget biodiversitet. Driften af skovene udgør således
det nuværende økonomiske grundlag for at finansiere aktiviteterne i skoven.
I kommunens skove foretages en løbende vurdering af eventuelle risikotræer i forhold til
væsentlige gener eller farer for privat ejendom, færdsel på vej, sti mv. Ved opdagelse af
risikotræer bliver disse fældet, og i de fleste tilfælde efterlades træet i skoven som dødt
ved til henfald.
For at sikre en multifunktionalitet søger Syddjurs Kommune at udlægge
skovrejsningsområder gennem kommuneplanlægningen, så de samtidig med skovrejsning,
og derved en CO2-binding, ligeledes vil sikre grundvandsinteresserne i kommunen.
Politikken er vedtaget i 2020.
Her kan du læse hvad Syddjurs Kommune gør for at bevare og fremme biodiversitet
Planen sætter en ambitiøs retning og mål for klimarobusthed ift. oversvømmelser og reduktion af CO2 udledning. Her finder du information om kommunens arbejde med den samlede klimahandlingsplan indenfor klimatilpasning, reduktion af drivhusgasser og omstilling til en bæredygtig fremtid for os alle. Arbejdet sker i stærke samarbejder.
Mandag-Tirsdag
08:30 - 15:00
Torsdag
08:30 - 17:00
Fredag
08:30 - 12:00
Tak for din feedback
Tak for din feedback
0
250
Vi vil gerne gøre oplevelsen endnu bedre, så vi vil sætte pris på at du sætter lidt flere ord på din besvarelse.
Tak fordi du hjælper os med at forbedre brugeroplevelsen på Syddjurs.dk