Gå til hovedindhold

P-kontrol

Velkommen til Syddjurs Kommunes parkeringskontrol

Indhold

    Formålet med kontrollen er at sikre, at byerne i kommunen forbliver et rart sted at færdes, også for fodgængere og cyklister.

    Desværre er der en del bilister, der ikke altid overholder de fælles spilleregler, der er vedtaget for parkering. Når Parkeringskontrollen opdager det, er det Parkeringskontrollens opgave at efterlade en afgift for forseelsen.

    Det er Parkeringskontrollens opgave, at

    • kontrollere at bilisterne overholder reglerne for parkering
    • kontrollere at en evt. tidsbegrænsning ikke er overskredet
    • kontrollere at bilerne er parkeret korrekt

    Overtræder du de lokale parkeringsbestemmelser, kan politiet eller kommunen kræve en standsnings- eller parkeringsafgift. Opkrævningen bliver sendt til den, der er registreret som ejer af bilen. Parkeringsafgiften skal betales senest ti dage efter, at du har modtaget den. Ellers vil sagen komme for fogedretten, og det koster yderligere. Ønsker du at få udsat betalingen, skal du sende anmodning til Centralregisteret for Parkeringsafgifter.

    Parkeringskontrollen i Syddjurs Kommune er et samarbejde mellem kommunen og Parkeringskontrol Nord, der er en enhed under Aalborg Kommune.

    Parkeringsvagten i Syddjurs Kommune udfører den fysiske kontrol på gaden, og Parkeringskontrol Nord løser den administrative behandling af udstedte afgifter, herunder udsendelse af rykkere, klagesagsbehandling m.m.

    På P-Nords hjemmeside kan du blive vejledt om de mest gængse parkeringsregler, som vi har erfaring med, at bilisterne ikke er tilstrækkelig opmærksomme på.

    Har du spørgsmål vedr. regulering af parkeringsforholdene, kontakt venligst Syddjurs Kommunes afdeling for Veje og Trafik.

    Har du spørgsmål til vedr. en udstedt parkeringsafgift, kontakt venligst P-Nord på mail@pnord.dk.

    Syddjurs Kommune har den 30. november 2016 vedtaget en lokal kommunal parkeringsbekendtgørelse.

    Læs mere på P-Nords hjemmeside

    Liste over veje hvor køretøjer over 3.500kg må parkere:

    • Ebeltoft, Hans Winthers Vej (modsatte vejside af Ebeltoft Fjernvarme)
    • Hornslet, Holmagervej (for enden ved rundkørslen)
    • Ryomgård, Industrivej (nord for vejen ved Thorsagervej)
    • Rønde, Grenåvej (øst for Gyden)
    • Kolind, Maarupvej (ved søen)
    • Mørke, Industrivej (ved boldbanerne)
    • Thorsager, Nørregade (modsatte vejside af Thorsager Fjernvarme)
    • Knebel, Energivej (østlig side af vejen)
    • Nimtofte, Randersvej (P-plads nord for byen)
    • Følle, Rågholmvej (nordøstlige side af vejen)
    • Feldballe, Lufthavnsvej (ved hangaren)
    • Tirstrup, Gråskegårdevej (sydlige side af vejen)

    Følgende er gældende på veje[1] i Syddjurs Kommune:

    • 1. Køretøjer må ikke parkeres[2]med henblik på reklame.

    På veje indenfor tættere bebyggede område[3] er følgende endvidere gældende, med mindre andet er bekendtgjort med lokal afmærkning:

    • 2. Køretøjer med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg må ikke parkeres i tidsrummet mandag til fredag ml. klokken 18 og 06 og hele døgnet på lørdage, søndage og helligdage.
    • 3. Påhængskøretøjer[4]med en tilladt totalvægt på 750 kg eller derover, må ikke parkeres i mere end 4 timer.
    • 4. Påhængskøretøjer med en tilladt totalvægt under 750 kg, må ikke parkeres i mere end 48 timer.

    Vedtaget i Byrådet den 30. november 2016.

    Syddjurs Kommune har ved tilladelse fra Rigspolitiet dateret 2. marts 2007 overtaget parkeringskontrollen. Kommunens lovhjemmel hertil er §122a, stk. 1 i Færdselsloven.

    [1] Veje defineres jf. §2 pkt. 28 i Færdselsloven.

    [2] Parkering defineres jf. §2 pkt. 18 i Færdselsloven.

    [3] Bekendtgjort med skiltning i form af E55tavler(byzone)

    [4] Påhængskøretøjer defineres jf. §2 pkt. 19 i Færdselsloven.

    Læs spørgsmål og svar hos P-Nord

    Trafik og Anlæg

    Mandag-Tirsdag
    08:30 - 15:00

    Torsdag
    08:30 - 17:00

    Fredag
    08:30 - 12:00

    Lundbergsvej 2
    8400 Ebeltoft

    Telefon: 87535000

    E-mail: veje.trafik@syddjurs.dk

    Kontakt

    Trafik og Anlæg

    Mandag-Tirsdag
    08:30 - 15:00

    Torsdag
    08:30 - 17:00

    Fredag
    08:30 - 12:00

    Lundbergsvej 2
    8400 Ebeltoft

    Telefon: 87535000

    E-mail: veje.trafik@syddjurs.dk