Stemmevanskeligheder kan påvirke din evne til at kommunikere og deltage aktivt i din hverdag. I så fald kan du få hjælp hos tale-stemmekonsulenten ved Sundhed og Rehabilitering i Tirstrup.
Hvad er de typiske gener?
Træthed efter brug af stemmen
Hæshed og rømmetrang
Stemmesvigt
En fornemmelse af en klump i halsen
Ømhed og smerter i halsen
At stemmen har forandret sig og lyder anderledes end tidligere
Der kan være flere årsager til stemmeproblemer. Det kan skyldes organiske forandringer på stemmebånd, måden man bruger stemmen på, eller at stemmen ikke kan leve op til de krav, man stiller til den på arbejde eller i fritiden.
Symptomerne kan kræve en anden behandling end stemmeundervisning.
Hvad skal du gøre?
Du skal først undersøges af en øre-næse-halslæge eller anden speciallæge, for at få klarlagt årsagen til stemmevanskelighederne. Halslægen kan kontaktes uden henvisning fra egen læge.
Hvad skal der ske?
Når vi modtager henvisning fra halslægen, kontakter vi dig enten med en indkaldelse i din eboks, pr. brev eller ved at ringe dig op for at aftale en mødedato.
Ved første møde undersøger tale-stemmekonsulenten stemmeproblemets omfang, og sammen lægger vi en plan for dit forløb. Undervisningen er gratis og tilrettelægges individuelt og foregår ved Sundhed og Rehabilitering i Tirstrup.
Transport
Det er som udgangspunkt borgerens eget ansvar at transportere sig til og fra undervisning.
Kontakt til Sundhed og Rehabilitering
- Spørg endelig, hvis der er noget, du gerne vil vide mere om: