Kontakt
Borgerservice
Mandag-Tirsdag
08:30 - 15:00
Torsdag
08:30 - 17:00
Fredag
08:30 - 12:00
Telefon: 87 53 50 00
Hjælp os med at lære, hvis noget er gået galt
Det danske sundhedsvæsen behandler dagligt flere tusinde mennesker. For langt de fleste borgere betyder behandlingen, at de får det bedre.
Men nogle gange sker der fejl eller hændelser i en behandling, der ikke har været tilsigtet, og patienter bliver skadet eller udsat for en risiko for skade.
Sundhedsvæsnet vil gerne have kendskab til sådanne hændelser og fejl, så vi kan lære af dem og forebygge at andre bliver udsat for det samme. Et vigtigt redskab i dette arbejde er derfor, at borger eller pårørende har mulighed for at rapportere såkaldte utilsigtede hændelser.
Du eller dine pårørende kan hjælpe sundhedsvæsnet i dette arbejde ved at rapportere utilsigtede hændelser til Dansk Patientsikkerhedsdatabase.
En rettesnor for at genkende en utilsigtet hændelse er tanken eller følelsen: 'Det her gik ikke som forventet.' 'Hændelsen betød at man kom til skade eller var i risiko for at blive skadet.' 'Det må ikke ske igen.'
En utilsigtet hændelse kan for eksempel være at du:
Du kan som patient eller pårørende rapportere en utilsigtet hændelse.
En utilsigtet hændelse kan rapporteres anonymt, men ofte kan det være en fordel, at du skriver navn eller telefonnummer på rapporten. Har du ikke angivet navn, telefonnummer eller e-mail, har vi ikke mulighed for at kontakte dig ved behov for eventuelle uddybende spørgsmål i forbindelse en afdækning af hændelsesforløbet.
Alt sundhedspersonale og personale der handler på sundhedspersonalets vegne, har også pligt til at rapportere de utilsigtede hændelser, som de bliver bekendt med i deres daglige arbejde. Ordningen omfatter derfor også personale ansat ved sygehuse, praktiserende læger, apoteket, Falck, sociale institutioner og kommunalt sundhedspersonale.
Du kan som patient eller pårørende rapportere utilsigtede hændelser der er sket på sygehuset, på plejehjem, i hjemmeplejen, ved sundhedsplejen, hos den praktiserende læge, hos tandlægen, ved genoptræningen eller alle andre steder i sundhedsvæsenet.
Det er ligegyldigt om der er tale om en behandling hos det offentlige eller hos private.
Via Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) bliver din rapport sendt til den region, kommune eller privathospital, hvor hændelsen fandt sted. Kun de ansvarlige for rapporteringssystemet kan se din rapport.
Rapporterer du således en utilsigtet hændelse vedrørende eksempelvis den kommunale sundhedspleje eller hjemmepleje vil den blive sendt til Syddjurs Kommune som vil foretage sagsbehandlingen.
Sagsbehandleren vil undersøge:
Syddjurs Kommune sender efter endt sagsbehandling din rapport i anonymiseret form til STPS.
I Syddjurs Kommune vil din rapport blive genstand for en intern iværksættelse af tiltag, der kan forbedre patientsikkerheden. Det kan f.eks. være ændrede interne arbejdsgange eller ændrede kommunikationsveje.
Du får ikke svar tilbage på, hvad der er sket af ændringer ud fra netop din rapport, men STPS, der indsamler og formidler viden på baggrund af hændelser fra hele landet, iværksætter nationale tiltag på baggrund af hændelserne. Disse tiltag kan findes på Styrelsen for Patientsikkerhed's hjemmeside.
Rapportering af utilsigtede hændelser er ikke en klage. Når du rapporterer en utilsigtet hændelse indgiver du altså ikke en klage.
Ønsker du at klage, kan du henvende dig til den institution, som klagen vedrører.
Når du klager, får du vurderet om der har været svigt i behandlingen, eller om dine rettigheder som patient ikke er blevet efterlevet.
Mandag-Tirsdag
08:30 - 15:00
Torsdag
08:30 - 17:00
Fredag
08:30 - 12:00
Telefon: 87 53 50 00