Gå til hovedindhold

Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud - Kernefortælling

Her kan du at læse vores kernefortælling og få et indtryk af det SyBA står for.
Vi er stolte af det, vi gør, og det, vi er.

Indhold

    Et bedre liv for alle

    SyBA er et bo- og aktivitetstilbud til voksne borgere med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse eller hjerneskade. 

    Vi har et værdisæt om at understøtte borgerens udviklingspotentiale og selvstændighed - til at mestre eget liv bedst mulig. Vores arbejde tager altid udgangspunkt i det enkelte menneske med en anerkendende og ressourcefokuseret tilgang.

    Borgerne siger bl.a. ”Alle hjælper og støtter hinanden, hvis man er ked af noget”
    Medarbejdere siger bl.a. ”Her møder mennesker mennesker”

    Vi hylder mangfoldigheden og fællesskabet og uanset behov finder vi sammen de aktiviteter og rammer, der passer til det enkelte individ. Det kræver gode, dedikerede og kompetente medarbejdere, der hver dag står klar til at tage imod, lytte, være interesseret og motiverende. Gode rammer betyder også miljøer hvor ”der er højt til loftet”, hvor der er plads til fysisk udfoldelse, og hvor samtaler, kreativitet og nærvær sættes i højsæde.

    Borgerne siger bl.a. ”Vi holder humøret højt i alt slags vejr”
    Medarbejderne siger bl.a. ”Der er tryghed til at kunne sige sin holdning”

    Medarbejderne ved SyBA har en bred vifte af kompetencer og er stærke inden for hver sit felt. Med vores forskellige fagligheder tager vi ansvar for helhedsorienterede løsninger. SyBA benytter KRAP som pædagogisk afsæt for indsatser sammen med borgeren. Vi ønsker et højt fagligt fællesskab, hvor der er plads til nysgerrighed og udvikling for at styrke arbejdet med kerneopgaven.

    SyBA er kendetegnet ved høj grad af medarbejderinddragelse og vi arbejder med distribueret ledelse. Vi har et stærkt fokus på at have et arbejdsmiljø præget af psykologisk tryghed, og hvor man tør være uenige. Vi skal finde de gode løsninger sammen og i dialog. Det giver de bedste betingelser og rammer for tilfredse og innovative medarbejdere og dermed til løsningen af kerneopgaven - til gavn for vores borgere.