Gå til hovedindhold

Rensning af asbesttage

Hvis du vil rense dit asbesttag, skal du gøre det korrekt, så du ikke risikerer en forurening med asbest

Indhold

    Indeholder mit tag asbest?

    Der er blevet produceret asbestholdige tagplader fra 1940’erne og frem til 1987, men der er også importeret asbestholdige tagplader efter 1987.

    Er du er i tvivl, kan du tjekke det nummer, som står på oversiden af tagpladerne.

    Hvis nummeret begynder med 0 eller 1 indeholder pladerne asbest.

    Hvis nummeret begynder med 4 eller 5, er pladerne fri for asbest.

    Hvordan må jeg rense mit asbesttag?

    Du skal rense dit tag med håndkraft.

    Du kan bruge en haveslange med en svag vandstråle og en blød børste. Brug ikke en stålbørste, da den løsriver for mange fibre.

    Vandet fra haveslangen skal ikke bruges til at spule med, men til at holde materialet vådt, da det begrænser spredningen af støvet.

    Du kan bruge en almindelig spartel til at fjerne algevækst med.

    Du må ikke bruge højtryksspuler, hurtigtkørende værktøj, som f.eks. slibemaskiner. Du må ikke skære i materialerne med vinkelslibere eller rundsave. Det frigør og spreder fibrene med stor hastighed.

    Du bør undgå at anvende kemiske rensemidler, især hvis tagvandet ledes til regnvandskloakken eller jorden, da vandet løber direkte i vandløb eller søer uden rensning. Du bør opsamle vandet, og du kan siden hen hælde det i spildevandskloakken

    Hvis du afrenser en større flade (over 200 m2), skal vandet fra afrensningen, filtreres inden det kommer i spildevandskloakken. Det materiale, filteret opfanger, skal pakkes forsvarligt i for eksempel en plastikspand med låg eller 2 tætte plastikposer, der er helt lukkede.

    Hvis du får et firma til at lave afrensningen, bør du sikre dig, at firmaets arbejdsmetoder og udstyr er godkendt af Arbejdstilsynet.

    Udstyr, der anvendes til højtryksspuling af asbesttage skal være godkendt af Arbejdstilsynet.

    Godkendt udstyr er forsynet med afskærmning, opsamling og filtrering af spulevandet

    Du er selv ansvarlig for de økonomiske omkostninger for oprensning af asbeststøv fra din og naboernes ejendomme, hvis firmaets metoder ikke er godkendte eller hvis der er brugt en metode der støver

    Hvorfor er asbest farligt?

    Når man håndterer materialer med asbest, kan en forkert behandling frigive asbeststøv med mikroskopiske asbestfibre.

    Asbestfibrene kan ved indånding trænge ned i lungerne og kan fremkalde kræft.

    Asbestfibrene kan også forårsage forurening.

    Hvis der opstår forurening

    Hvis der sker en forurening, skal du kontakte kommunen hurtigst muligt.

    Sker der en akut forurening, skal du altid kontakte Alarmcentralen på telefonnummer 112

    Det er den enkelte grundejer, som hæfter for udgifterne til oprensning af forurening fra rensning af asbesttage.

    Asbestholdigt affald

    Du skal pakke asbestrester og indhold fra filter ind i tætte plastikposer med mærket ”asbestaffald” og bortskaffe det som deponeringsaffald til godkendt modtager.  

    Kontakt

    Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Miljø & Klima på vha. kontaktboksen nederst på siden.

     

    Hvad gør du når du opdager en forurening af jord eller vand?
    Læs mere om asbestholding affald på Reno Djurs. dk
    Vejledning om byggeaffald
    Læs mere om asbesttagplader på Bolius.dk

    Kontakt

    Virksomhedsgruppen

    Telefon: 87 53 54 10

    E-mail: virksomheder@syddjurs.dk