Gå til hovedindhold

Virksomhedspraktik

Praktik i en virksomhed kan være en god og konkret indgang til arbejdsmarkedet

Indhold

    Hvis du er ledig eller er sygemeldt, kan virksomhedspraktik være en god måde at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

    Virksomhedspraktik er en god mulighed for at få afprøvet en branche eller et specifikt job. Samtidig giver det virksomheden og dig mulighed for at se hinanden an, og det kan afklares om der eventuelt er behov for en ansættelse med løntilskud, eller en opkvalificering, som kan tilrettelægges inden eventuel ansættelse i ordinært job. 
    Praktikkens længde og hvem du modtager udbetalinger fra, afhænger først og fremmest af din situation.

    Men også selvom en virksomhedspraktik ikke fører til, at du får et arbejde lige med det samme, har praktikken under alle omstændigheder givet dig nogle erfaringer. Og det er altid positivt, når du søger arbejde.

    Inden du afslutter din praktik skal virksomheden fortælle dig, om du har mulighed for at blive ansat.

    Er du på dagpenge kan du være i virksomhedspraktik i op til fire uger, og du kan i princippet starte i en virksomhedspraktik allerede fra din første ledighedsdag.

    For dimittender på dagpenge er der mulighed for at komme i virksomhedspraktik i op til otte uger. Muligheden er forbeholdt ledige nyuddannede med en kort videregående uddannelse. Har man haft ordinært arbejde efter uddannelsen, kan praktikperioden dog højst vare op til fire uger.

    Du har ret til virksomhedspraktik, du selv har fundet, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

    Er du på kontanthjælp kan du komme i virksomhedspraktik i 13 uger og i nogle tilfælde længere.

    Du har ret til virksomhedspraktik, du selv har fundet, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

    Kontakt

    Jobcenter Syddjurs

    Lundbergsvej 2
    8400 Ebeltoft

    Telefon: 87535000

    E-mail: jobcenter@syddjurs.dk