Kontakt
Borgerservice
Mandag-Tirsdag
08:30 - 15:00
Torsdag
08:30 - 17:00
Fredag
08:30 - 12:00
Telefon: 87 53 50 00
Her kan du læse om optagelsesregler og vejledning for optagelse i dagtilbud
Det fremgår af Dagtilbudslovens § 27, at:
Kommunen træffer afgørelse om optagelse i et dagtilbud. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Optagelse af børn i dagtilbud beskrives i Lov nr. 554 af 29. maj 2018 om ændring af Dagtilbudsloven samt Orienteringsskrivelse af 22. juni 2018.
I Syddjurs Kommune er der;
Syddjurs Kommune tilstræber, at der er tilstrækkelig dagtilbudskapacitet i de enkelte skoledistrikter, så det praktisk er muligt for forældre at vælge et dagtilbud i eget skoledistrikt og som hovedregel inden for 15 km fra bopæl.
Syddjurs Kommune har indført selvbooking af dagtilbud, som betyder, at forældre selv skal booke en plads i et dagtilbud. Selvbooking er indført for at sikre gennemsigtighed i forhold til ledige pladser i de kommunale tilbud, så forældre kan se alle ledige kommunale dagtilbudspladser på det opstartstidspunkt, som de vælger at søge på. Når en plads er booket, er pladsen sikret på det givne tidspunkt. Derudover sikrer selvbooking, at forældre kan søge, når de har mulighed for det, hvilket også sikrer færre administrative arbejdsgange.
Ifølge Dagtilbudsloven er kommuner forpligtet til at give forældrene tilbud om et alderssvarende kommunalt dagtilbud fra et barn er 26 uger, til det når skolealderen. Syddjurs Kommune har derfor pladsgaranti i dagtilbud fra 26 uger til skolealderen. Det betyder, at Syddjurs Kommune garanterer, at der altid vil kunne findes et kommunalt dagtilbud senest tre måneder efter det ønskede starttidspunkt. Derudover gælder følgende:
Tidlig SFO
Børn, der går i kommunalt dagtilbud og skal starte i børnehaveklasse til august, indmeldes automatisk i tidlig SFO på distriktsskolen pr. 1. april.
OBS: Børn, der går i private tilbud og skal starte i børnehaveklasse til august, udmeldes automatisk pr. 31.3.
Hvis børnene ikke skal i skole, skal institutionerne gøre pladsanvisningen opmærksom på dette.
SFO
Indmeldelse og udmeldelse af SFO sker via digital pladsanvisning med NemID, og kan kun ske til den 1. i måneden. Udmeldelsen er løbende måned + én måned.
Eftermiddagsklubber.
Indmeldelse sker via linket nedenfor og udmeldelse sker via digital pladsanvisning med NemID. Udmeldelsen er løbende måned + 1 måned.
Forældre, som har sagt ja til en plads i pasningsgarantien, har ret til at lade barnet blive stående på en eventuel venteliste til den plads, de ønsker.
Forældre, der står på venteliste til et dagtilbud i en anden kommune, har ligeledes ret til at beholde pladsen på ventelisten i den kommune, selvom de har fået en plads til barnet i opholdskommunen.
Kommunen giver jf. Dagtilbudslovens §81 forældre med børn i alderen 26 uger og indtil det tidspunkt, hvor børn almindeligvis optages i børnehaveklasse, mulighed for at vælge et økonomisk tilskud til brug for en privat pasningsordning i stedet for at benytte en plads i et dagtilbud.
Der ydes tilskud på 75% af billigste nettodriftsudgift pr. plads ( ekskl. udgifter til støttepædagoger).
Ansøgning om optagelse sker via digital pladsanvisning med NemID.
Udmeldelse skal ske via digital pladsanvisning med NemID med en måneds varsel til den 1. i måneden.
Børn i dagpleje eller vuggestue er automatisk udmeldt ved tilbud om plads i børnehave eller integreret daginstitution. Der tilstræbes en hensigtsmæssig overgang.
Alle børn har ret til at blive skrevet på venteliste i en anden kommune end opholdskommunen. Barnet er derved omfattet at den pågældende kommunes retningslinjer for optagelse m.v.
Forældrene skal have fået tilsagn om tilskud fra opholdskommunen, før barnet kan blive optaget i et dagtilbud i en anden kommune. Forældrene er berettiget til tilskud fra det tidspunkt, opholdskommunen kan anvise plads.
OBS OBS: I Syddjurs kommune er der i dele af kommunen p.t. lukket for pasning af børn, bosiddende i andre kommuner. Der henvises til nedenstående link.
Forældre, hvor en eller begge forældre har fravær i medfør af barselsloven, får mulighed for at få en deltidsplads på 30 timer pr. uge i et dagtilbud mod en reduceret forældrebetaling.
Tilbuddet gælder børn i husstanden i alderen 26 uger og frem til skolestart.
Tilbuddet omfatter egne børn, adoptivbørn, sammenbragte børn samt plejebørn.
Tilbuddet gælder for både kommunale og private tilbud, og gælder i én sammenhængende periode pr. barn.
Pasningen sker i tidsrummet kl. 9-15.
Mandag-Tirsdag
08:30 - 15:00
Torsdag
08:30 - 17:00
Fredag
08:30 - 12:00
Telefon: 87 53 50 00