Regler for åbningsdage i kommunale og private institutioner i Syddjurs Kommune
Både de kommunale og private institutioner skal sikre pasning på alle normale hverdage.
Ved perioder med lavt fremmøde som for eksempel i sommerferien, laver institutionerne dog sampasning af økonomiske grunde. Sampasning aftales mellem institutionerne fra år til år. På institutionernes egne hjemmesider findes oversigten for sampasning i indeværende år.
Der er vedtaget følgende kriterier i Syddjurs Kommune for lavt fremmøde i daginstitutioner:
- I dagtilbud med mere end 50 børn skal fremmødet være mindre end 25 % af de indskrevne børn, for at der er tale om lavt fremmøde.
- I dagtilbud med mindre end 50 børn skal fremmødet være mindre end 10 børn for at der tale om lavt fremmøde.
Dage der ikke tilbydes pasning
Alle institutioner er lukkede på følgende dage (disse tæller ikke med som lukkedage):
- Lørdage og søndage
- Helligdage (Skærtorsdag, Langfredag, 2. Påskedag, Bededag, Kristi Himmelfartsdag, 2. Pinsedag, Juledag og 2. Juledag). Fredag efter Kristi Himmelfartsdag er normal åbningsdag.
- Desuden lukket 1. januar, Grundlovsdag og 24. december.
- 31. december er en normal åbningsdag, hvis ikke den falder på en lørdag eller søndag. Der kan dog være kortere åbningstid.