Isolationsophold - COVID-19

Syddjurs kommune tilbyder nu et frivilligt isolationsophold for borgere med COVID-19, som ikke kan isolere sig hensigtsmæssig i eget hjem.

Der kan visiteres isolationsophold på hverdage kl. 8-15 og weekender kl. 9-12

Under den gradvise genåbning af samfundet er det afgørende, at vi fortsat har fokus på at mindske risikoen for, at COVID-19 spreder sig i befolkningen.

Et af de vigtigste midler til at mindske smitten er, at personer, som er smittet med ny coronavirus, isolerer sig under deres sygdom.

For at undgå at familiemedlemmer inden for samme hustand smitter hinanden, får borgere, der ikke har mulighed for at isolere sig i eget hjem, tilbud om at kunne isolere sig i en isolationsbolig i Ringparken, Ryomgård.

Hvis du er smittet med ny coronavirus eller er i risiko for at være smittet og har behov for et isolationstilbud, kan du kontakte Borgerservice i Syddjurs Kommune, som kan vurdere, om du kan få tilbudt et frivilligt isolationsophold uden for hjemmet.

Du kan finde mere information i pjecerne Information om frivilligt isolationsophold uden for hjemmet til dig, som er smittet med ny coronavirus” samt ”Til dig, som er testet positiv for ny coronavirus”.

Opdateret: 21-06-2021 14:22

Kontakt