Hvad I kan få ud af det

Solcelleparker giver mulighed for færre gener, mere natur og renere drikkevand

En solcellepark forandrer landskabet, men den giver også nye muligheder. Derfor prioriterer Syddjurs Kommune solenergi-projekter, der skaber merværdi for samfund og omgivelser. Se her, hvad I kan få ud af det.

 

En anden udsigt

Byerne vokser, og landskabet forandrer sig løbende. En solcellepark er en grøn omstilling i landskabet, der kan erstatte udsigten til kornmarker og blomstrende raps. I stedet kan der komme flere levende hegn med træer og buske, kvidrende fugle og summende bier. I kan lokalt være med til at påvirke, hvordan jeres landskab skal være, hvis I så tidligt som muligt går i dialog med den virksomhed, der stiller solcellerne op. Alle ledninger fra anlægget bliver skjult under jorden, så dem behøver I ikke bekymre jer om.

 

Nye rutiner på marken

Når et anlæg til solenergi først er etableret, er det et stille og fredeligt område. Der er ingen støj fra landbrugsmaskiner, ingen lugt af gylle og ingen støv fra mejetærskere. Enten kommer der til at gå får eller andre dyr, der græsser, eller også skal der slås græs/blomstereng på arealet 1-2 gange om året. Det er alt.

Du er sikker på, at landmanden ikke etablerer en gylletank eller en svinefarm på marken, så længe der står solceller.

 

Mere vild natur

Der er ikke mange insekter og vilde dyr, der trives på en konventionelt dyrket mark, fordi der kun gror én slags planter, og fordi landmanden sprøjter og gøder. Det behøver landmanden ikke på en mark med solceller. Så kan det naturlige og mangfoldige ’ukrudt’ blomstre og gro. Det tiltrækker insekter, fugle og andre dyr til området. De vilde dyr får måske lettere ved at komme frem og tilbage mellem forskellige naturområder. Kort sagt bliver der plads til mere vild natur og mere biodiversitet.

 

Renere drikkevand

Flere og flere vandboringer må lukke på grund af forurening fra landbrug. I den tid, der står solpaneler på en mark, bliver den ikke dyrket. Det er med til at beskytte drikkevandet i området mod forurening.

 

Nye stier og andre oplevelser

Hvis I samarbejder med den private udvikler af solenergianlægget, kan I måske få nye stier og ture i lokalområdet til steder, det før har været svært at komme hen til.  Udvikleren og lodsejeren vil ofte være positive over for at etablere en sti på eller langs området, når der ikke længere skal dyrkes afgrøder.

Når et nyt vedvarende energianlæg er tilsluttet elnettet, skal udvikleren desuden betale kommunen et engangsbeløb alt efter, hvor stort anlægget er. I 2021 er det 40.000 kroner per Mega Watt. Vi lægger pengene i en såkaldt ’Grøn pulje’, som du og de andre i lokalområdet kan søge til at udvikle jeres lokale område. Det kan blive til nye stier, udsigtstårne, samlingssteder, ladestandere og andre projekter.  Reglerne om den grønne pulje står i Energifremmeloven. https://www.elov.dk/energifremmeloven/

 

Alternativ afskærmning

Du ser kun de solcelleparker, der ikke er afskærmet ud mod vejen. Mange af dem opdager du slet ikke, når du kører forbi. I Syddjurs må solenergiprojekter ikke skæmme unødigt, og derfor skal opstilleren sikre passende afskærmning. Vi opfordrer til, at det sker i dialog med lokalområdet. Ud over levende hegn, som opstilleren ofte foreslår, kan det også være udstillingsvægge, skulpturer eller mindre bygninger med relevante formål.

 

Ren energi og mindre CO2

Vedvarende energi kan stort set produceres uden at udlede CO2. Det er godt for klimaet, men vi har ikke nok vindmøller og solceller i Danmark til at dække dit og andres behov for vedvarende energi. Det er derfor, vi i en periode skal dyrke sol på udvalgte marker, indtil andre og måske bedre teknologier kan tage over. Vi har travlt, så vi må anvende de virkemidler, vi har på nuværende tidspunkt.

Dyrket jord frigiver CO2, når jorden drænes, pløjes og gødes. Det gælder især jord med et stort indhold af humus eller andet organisk materiale. Det kalder man tørvejord eller lavbundsjord. Når der står solceller på marken, frigiver den stort set ingen CO2, og det er rigtig godt for vores klimaregnskab. 

Opdateret: 29-10-2021 11:01

Kontakt