Byforum - Borgermøde om Ebeltoft

Byforum
Byforum
Invitation til Byforum mandag den 16. august 2021 kl. 16:00 på STARK-grunden i Ebeltoft

Ebeltoft i Udvikling
Ebeltoft by rummer helt særlige kvaliteter og potentialer, og med byudviklingsindsatsen Ebeltoft i Udvikling er der sat fokus på at styrke byens bylivskvalitet og fremme byens fysiske og mentale sammenhængskraft mellem Ebeltofts bymidte og byens kyst- og havnearealer. 

På Byforum kan du høre seneste nyt fra Ebeltoft i Udviklings koordineringsgruppe og de fem projektgrupper: Posthusgruppen, Jernbanegadegruppen, Museumsgruppen, Kyststigruppen og Fiskerihavnsgruppen, som alle arbejder dedikeret på at skabe den bedst mulige udvikling af Ebeltoft. 
 
De foreløbige resultater 
Koordineringsgruppen vil på Byforum præsentere indholdet i den udarbejdede rapport, “Ebeltoft i udvikling – sammenfatning og anbefalinger 2020”, og lægge op til en drøftelse af projektets fremtidige udvikling. 


Det fremtidige arbejde 
Arbejdsgrupperne består af borgere fra lokalområdet. På Byforum vil arbejdsgrupperne være repræsenteret på en markedsplads bestående af projektboder. Ved de enkelte boder vil man kunne orientere sig om projektarbejdet og drøfte resultaterne og det fremtidige arbejde med medlemmerne af arbejdsgrupperne. 


Deltag i arrangementet 
Som deltager får du mulighed for at stille spørgsmål til projektet og byde ind med dine idéer og holdninger til projektindsatserne. Måske ønsker du også at tilslutte dig en af projektgrupperne? På Byforum får du mulighed for at forhøre dig nærmere ved de enkelte arbejdsgruppeboder opstillet i forbindelse med arrangementet. 
 
Praktisk information
Vært for arrangementet: Ebeltoft i Udvikling, Syddjurs Kommune.  
Tid: Mandag den 16. august 2021 fra kl. 16.00 til 19.00.
Sted: STARK-bygningen, Bagvænget 12, 8400 Ebeltoft.
Program: Dagens program kan hentes som bilag neden for.
 

Tilmelding til arrangementet

Af hensyn til forplejning vil vi gerne vide hvor mange der kommer. Tilmeldingen kan ske frem til den 9. august ved at udfylde nedenstående tilmeldingsblanket.

Hvis der skulle komme ændringer i programmet, gives der besked via den oplyste tilmeldings-e-mail.

Opdateret: 09-07-2021 12:31

Kontakt