Kontakt
Miljø og Klima
Mandag-Onsdag
08:30 - 15:00
Torsdag
08:30 - 17:00
Fredag
08:30 - 12:00
Regler for installation, sløjfning og fjernelse af olietanke
Har du en olietank, eller tænker du på at anskaffe dig en, så er der en række regler, du skal kende.
Skal du have installeret en olietank, skal du senest 2 uger før du går i gang, indsende følgende oplysninger til Syddjurs Kommune afdeling for Miljø og Klima:
Du kan læse mere om krav til opstilling af og miljøregler for olietanke under nyttige links.
Bemærk, at din olietank skal være registreret i BBR. Du kan se om din olietank er registreret i BBR ved at udskrive BBR-meddelelsen på OIS.dk. Du skal kontakte kommunen, hvis olietanken ikke er registreret.
Du skal sløjfe din olietank, når den falder for sløjfningsfristen - se nedenfor, eller hvis brugen af den varigt ophører.
Ved sløjfning af en olietank, skal du enten:
hvis du ikke fjerner tanken,
Du skal senest 4 uger efter sløjfning sende oplysningerne til Syddjurs Kommune. Oplysningerne skal sendes til Miljø og Klima og, du skal oplyse, hvordan tanken er blevet sløjfet. Du skal også oplyse, hvis du ændrer opvarmningsformen til f.eks. fjernvarme, fastbrændsel, jordvarme eller lignende.
Olietanke kan tømmes af kloakservicefirmaer eller vognmænd med speciale i tømning og rensning af olietanke. Vi anbefaler, at du får en kvittering af det firma, som har foretaget tømningen og sender en kopi af kvitteringen til kommunen.
Det kan være en fordel at grave en nedgravet olietank op, da olietanke, der benyttes til opvarmning af privat bolig, er omfattet af en forsikringsordning som ophører ca. 6 måneder efter, at olietanken er taget ud af brug. Læs mere om forsikringsordningen nedenfor.
Olietanke, der er helt tømt for olie, kan afleveres på genbrugsstationen.
For villatanke er det lovpligtigt at have tegnet en ansvarsforsikring.
Det har du automatisk, hvis du får leveret fyringsolie fra et af de olieselskaber i Danmark, som har tegnet en forsikring med Topdanmark eller olieleverandører, der bliver forsynet med fyringsolie fra et af disse. Dette gælder stort set alle.
Forsikringen dækker udgifter til undersøgelse og oprensning, hvis der sker et udslip af olie fra din olietank eller de tilhørende rørsystemer.
Hvis olietanken og rørsystemet ikke lever op til de fastsatte regler og krav i Olietankbekendtgørelsen, eller forureningen konstateres mere end 6 måneder efter, at tanken er taget ud af brug, kan forsikringsselskabet afvise at dække skaden.
Hvis du er i tvivl, er det en god idé at kontakte din oliefyrstekniker, VVS-firma eller skorstensfejer og få foretaget et tjek i forbindelse med det årlige besøg.
Olieudslip fra nedgravede tanke opdages oftest ved, at olie trænger gennem kældervæggen ind i huset, så man kan se eller lugte det, eller hvis olieforbruget stiger.
Hvis du har olieudslip, skal du straks stoppe udslippet, hvis du kan, og herefter kontakte:
Ved en akut forurening – Ring til alarmcentralen 112.
Nedgravede olietanke | Sløjfningsfrist (antal år efter fabrikationsår) |
---|---|
Typegodkendte ståltanke med indvendig korrosionsbeskyttelse og udvendig glasfiber- armeret polyesterbelægning |
50 år |
Typegodkendte ståltanke med udvendig glasfiberarmeret polyesterbelægning |
40 år |
Ståltanke med ikke godkendt glasfiber- armering eller uden fabrikationsår |
Straks |
Plasttanke |
45 år |
Plasttanke med ukendt fabrikationsår |
Straks |
AJVA plasttanke og ståltanke uden glasfiberbelægning |
Straks |
Olietanke over jorden (både indendørs og udendørs) | Sløjfningsfrist (antal år efter fabrikationsår) |
---|---|
Ståltanke med indvendig korrosionsbeskyttelse eller offeranode |
40 år |
Andre ståltanke |
30 år |
Enkeltvæggede plasttanke |
25 år |
Dobbeltvæggede plasttanke |
40 år |
Tanke uden fabrikationsår eller fra før 1979 |
Straks |
Mandag-Onsdag
08:30 - 15:00
Torsdag
08:30 - 17:00
Fredag
08:30 - 12:00