Værd at vide om hegn, hæk og naboskab

Naboerne må som regel selv bestemme, hvordan hegnet mellem deres ejendomme skal se ud, men hvis man ikke kan blive enig med sin nabo, skal man bruge reglerne i hegnsloven. Der kan dog være undtagelser. I lokalplaner, tinglyste deklarationer og politivedtægter, kan der være begrænsninger, som man skal overholde — også selv om man har lavet en anden aftale med sin nabo.

Denne orientering handler om hegnsloven og beskriver hovedreglerne for hegn ved boligbebyggelse. I nogle sager kan forholdene dog være så specielle, at man ikke kan følge disse hovedregler. Her beskriver vi ikke reglerne for f.eks. industrigrunde og landejendomme.

Hvad er et hegn?

Hegn opdeles i tre kategorier:

Fælleshegn

– der står i skellet mellem to grunde

Eget hegn

– der står langs skellet i en afstand af indtil 1,75 meter

Indre hegn

– et hegn, som enten ikke følger skellinjen, eller som står mere end 1,75 meter fra skellet.

Det kan også være hegn mellem eksempelvis lejede rækkehuse med samme ejer. Hverken hegnsloven eller andre love gælder for indre hegn. De to første typer hegn henhører til gengæld under
hegnsloven.

Typer af hegn

Et hegn kan have mange udformninger.
Det kan f.eks. være en hæk, et plankeværk, raftehegn, trådhegn eller en mur.

Regler for fælles hegn og eget hegn

Naboerne må selv bestemme, hvordan deres hegn skal se ud (hvis ikke deklarationer eller andre særlige regler er gældende). Hvis man ikke kan blive enige er udgangspunktet, at hegnet skal være 1,8 – 2,0 meter højt, målt i skel.

Et fælleshegn skal stå i selve skellet.

Hegnet skal passe ind i omgivelserne og tydeligt adskille de to grunde.

Egne hegn må have en højde på 1,8 meter plus afstanden til skellet. Dette hegn må dog ikke genere det fælles hegn, og der skal være plads til at vedligeholde fælleshegnet.

Egne hegn må heller ikke være til større ulempe for naboen end et fælleshegn.

Opsætning og vedligeholdelse af hegn

Opsætning og vedligeholdelse af fælleshegn skal naboerne normalt deles om - det gælder såvel arbejdet og udgifterne til opsætning som vedligeholdelse af hegnet.

Hvis begge naboer har en interesse i at opsætte et fælleshegn, har de ifølge hegnsloven pligt til at deltage i opsætning af hegnet. Man skal blive enig med sin nabo om, hvilke slags hegn man vil have.

Hvis man skal opsætte et hegn, der grænser op til en vej, sti eller plads, som er åben for almindelig færdsel, gælder følgende regler:

• Hegnet skal stå på egen grund
• Hegnet må ikke vokse ud på vejen, stier eller pladser
• Hegnet må ikke spærre for udsynet og oversigten ved vejkryds eller sving
• Man skal normalt selv opsætte, vedligeholde og betale for hegnet.
• Hegnet skal holdes i god stand og må ikke blive beskadiget.
• En hæk skal normalt klippes én til to gange om året.

Naboer må selv finde ud af, hvordan og hvornår vedligeholdelsen skal foregå.
Den jord, der støder op til et fælleshegn, må ikke anvendes, så det skader hegnet. Hvis man har lejet en ejendom, skal man normalt også vedligeholde de hegn, som hører med til ejendommen.
Vil man klage over et hegn, der hører til en udlejet ejendom, skal man henvende sig til ejeren.

Ændringer af hegn

Hvis man ønsker at ændre et fælleshegn, skal man være enig med sin nabo om det. Kan man ikke blive enig – og ønsker man fortsat at ændre hegnet – skal man henvende sig til Hegnsynet i kommunen.

Egne hegn må man derimod gerne ændre eller fjerne. Hvis der ikke er et andet hegn mellem de to ejendomme, skal naboen have besked mindst én måned før, man foretager ændringerne.

Træer

Træer bliver normalt ikke regnet for et hegn, men i nogle tilfælde vil træerne tilsammen danne et hegn. Hegnsynet vurderer, om træerne har karakter af et hegn. Der gælder følgende regler:

• Der skal være et vist antal træer
• De skal være ensartede og af samme størrelse
• Træerne skal stå på række
• Der skal være kort indbyrdes afstand mellem træerne
• Træerne må ikke stå længere end 1,75 meter fra skellet
• Træerne skal udgøre en væsentlig del af skellets længde

Ifølge hegnsloven må et træ ikke vokse ind i et fælleshegn og beskadige det, og træets grene må ikke være til fare for andre. Træer må heller ikke forhindre naboen i at færdes på sin grund med
haveredskaber eller lignende. Hvis man ønsker at klage over, at naboens træer skygger, eller at grenene vokser ind over ens grund eller lignende, kan man lægge sag an ved Byretten.

Hvis træerne udgør et hegn, kan man i stedet henvende sig til Hegnsynet i kommunen. 

Bygninger

Hegnsynet tager sig ikke af sager om bygninger i skellet. Carporte, udhuse og lignende bygninger skal opfylde reglerne i Bygningsreglementet (BR18).
Carporte og udhuse må gerne stå i skellet og erstatte hegnet, hvor de står. I skellet må bygningerne normalt ikke være højere end 2,5 meter. Der er også regler for, hvor lang en bygning i skellet må være.

Hvis man vil klage over bygninger i skellet, skal man henvende sig til Natur, Teknik og Miljø.

Hvor er skellet?

Hvis der er tvivl om skellets beliggenhed, kan man sædvanligvis afklare usikkerheden gennem en skel-reetablering, hvor en landinspektør rekvireres til at afsætte skellet i overensstemmelse med matriklens oplysninger. En sådan skel-retablering kan sædvanligvis gennemføres uden større omkostninger.

Konstateres det imidlertid, at der ikke er overensstemmelse mellem matriklens oplysninger og ejendomsgrænserne i marken, skal landinspektøren tage stilling til, hvilken grænse der repræsenterer ejendomsgrænsen. Dette kræver normalt en nærmere undersøgelse og eventuelt en skelforretning. En skelforretning kan rekvireres af den ene part eller af begge og gennemføres med en formel fremgangsmåde, hvor landinspektøren indkalder til et åstedsmøde.
Ved en skelforretning kan der også tages stilling til hævdsspørgsmål. Men det skal meget anbefales, at løse problemerne uden at anvende denne formelle fremgangsmåde, parterne kommer ofte til at stå meget stejlt over for hinanden, når skelforretningsproceduren anvendes - og det vil ikke virke fremmende for et godt naboskab siden hen.

Kilde: hegnsyn.dk