Ret BBR-oplysninger for din bolig
Hvis du har rettelser eller ændringer til dine BBR-oplysninger, så kan du rette dem i selvbetjeningsløsningen Ret BBR. Du kan finde linket til selvbetjeningsløsningen nederst på siden.
Bygnings- og Boligregistret (BBR) er et centralt register i Danmark, der har oplysninger om alle bygninger. Der er bl.a. oplysninger om ejendomsnummer, adressebetegnelse, bygningsnummer, antal bygninger, lejligheder og erhvervsenheder pr. ejendom, bygningsmaterialer, konstruktionsforhold og lignende.
Bemærk at ejendommens ejers er forpligtiget til at sørge for, at registreringen af samtlige ejendommens bygninger i Bygnings- og Boligregisteret er udtømmende, og afspejler de faktiske forhold.
Det er den enkelte kommune, der har ansvar for registreringen i BBR.
Der udskrives automatisk en ny BBR-ejermeddelelse, når en ejendom får ny ejer, eller der sker ændringer på ejendommen.
Sagsbehandlingstid
Der er på nuværende tidspunkt en forlænget sagsbehandlingstid på BBR rettelser grundet ekstraordinært mange henvendelser omkring BBR.
BBR og ejendomsoplysninger er tilgængelige via Den Offentlige Informationsserver, hvor du kan finde de registrerede data for din egen og andres ejendomme.
Du kan finde et link til Den Offentlige Informationsserver nederst på siden.
Syddjurs Kommune har på byrådsmødet den 29. november 2012 besluttet, at det vil kunne medføre bødestraf på kr. 5.000,- at opgive ukorrekte oplysninger til BBR og/eller helt at undlade at lade en ejendoms bygninger og bebyggelser registrere.