I sorggruppen har du mulighed for at tale med andre om dine oplevelser og følelser i forbindelse med tab af en nærtstående.
Sorggruppen varetages af en sognepræst og en sundhedsfaglig medarbejder.
Mange oplever, at andre har svært ved at forstå, hvordan det er at miste. Derfor kan det være rart at mødes med nogen, der er i en lignende situation.
Sorggruppen er et trygt og afslappet sted, hvor man støtter hinanden og alle har tavshedspligt.
Vi taler om dagligdags ting, om det der er svært og om håb og drømme for fremtiden.
Hvis der i en periode ikke er et sorggruppetilbud, vil vi gerne prøve at finde et andet tilbud, der passer til dig.
Næste gruppeforløb starter onsdag den 9. april.
Mødested: Byens Hus, Hovedgaden 75b, Rønde.
Kontakt:
Du kan ganske uforpligtende kontakte Jens Jakob på tlf. nr. 27 51 45 61 eller via mailen sorggruppe@syddjurs.dk.
Du kan også udfylde vores kontaktformular, så ringer vi dig op.