Kontakt
Sundhed og Ældre Visitation
Mandag-Tirsdag
10:00 - 15:00
Torsdag
10:00 - 15:00
Fredag
10:00 - 12:00
Telefon: 87 53 66 00
Kommunens eget storkøkken med placering i Rønde tilbyder et udvalg af forskellige retter, hvor du selv vælger den mad du ønsker
Kære Modtager af mad
Vi vil gerne byde dig velkommen, som kunde hos os.
Vi arbejder i Køkken Syddjurs ud fra følgende overbevisning:
- Vi ønsker at yde en god service.
- Vi ønsker at være fleksible og efterkomme kundernes ønsker,
hvis det er muligt.
- Vi holder danske traditioner i hævd, både i forhold til udbud og
tillavning af maden.
- Vi tror på, at hjemmelavet mad, smager bedst.
Som udgangspunkt er maden fra Køkken Syddjurs baseret på danske madtraditioner, hjemmelavet, gerne bæredygtige, økologiske men også konventionelle råvarer.
Maden tilberedes og kvalitetsvurderes ugentlig, for at sikre at brugerne får den bedst mulige spiseoplevelse.
Køkken Syddjurs har bronzemærket i økologi 30%. Målsætningen er sølvmærket på 60%, hvilket er inden for rækkevidde.
Kølevacuum (MAP) anvendes ved emballering af levnedsmidler for at forlænge holdbarheden. Pakkemetoden er kendt og anvendes for eksempel ved pakning af pålæg, kød m.v., som du sikkert kender det, fra dine indkøb i dagligvarebutikker.
Ved anvendelse af kølevacuum er proceduren følgende:
• Maden laves, som man vil gøre derhjemme.
• Derefter køles maden hurtig ned, for at bevare alle næringsstofferne i maden plus smag og udseende.
• Maden deles ud i portioner i bakkerne.
• De færdige bakker forsegles med film samtidigt med, at den luft, der lukkes inde i bakken ved maden, er en luftblanding, som er kontrolleret (MAP).
Om du kan få madudbringning afhænger af dine behov, og hvad du selv og andre i dit hjem kan klare.
En Visitator fra kommunen vil sammen med dig vurdere dine behov og tildele dig den hjælp, du har brug for.
Kontakt Visitationen til Sundhed og Omsorg for at søge om hjælpen.
Når du får leveret det bestilte mad, har chaufføren den nye menuplan med.
Menuplanen udfyldes til næste gang, der leveres mad.
Chaufføren tager bestillingen med.
Den mad, du bestiller, er den mad, du får leveret efter 4 uger.
Maden leveres af en medarbejder/chauffør fra køkkenet.
Maden leveres i kølebil til den kommende uge.
Ved levering, skal der være en hjemme til at tage imod maden, eller der skal være adgang til
køleskab, så chaufføren kan sætte maden i dit køleskab med det samme, hvis der er en
aftale om det.
Maden leveres 1 gang om uge - alt afhængig af, hvor du bor i kommunen - enten onsdag, torsdag
eller fredag.
Husk - Medarbejderen tager den udfyldte menuplan med tilbage til køkkenet ved levering.
Priserne på madservice fastsættes hvert år af byrådet.
Den bestilte mad, registreres i vores system. En gang hver måned modtager du i e-boks en afregning eller med posten et girokort, hvor du betaler for den leverede mad. Regningerne er 2 måneder forskudt.
Ved afbestilling skal du ringe til køkkenet på
tlf. 2015 5635, kl. 09.00 - 12.00 på hverdage.
Vi sidder klar ved telefonen, hvis du har spørgsmål, ris/ros eller der er uoverensstemmelser mellem det bestilte og det leverede mad.
Ring på 2015 5635 mellem kl. 9.00 – 12.00 på hverdage, eller send en mail: kokkensyddjurs@syddjurs.dk
I vores pjece kan du finde information om menuer, diæt-mad, special-kost, opbevaring / opvarmning af maden og mange andre informationer om madservice
Har du spørgsmål til Køkken Syddjurs kan du kontakte leder Lisbeth Nørgaard.
Mandag-Tirsdag
10:00 - 15:00
Torsdag
10:00 - 15:00
Fredag
10:00 - 12:00
Telefon: 87 53 66 00