Gå til hovedindhold

Plejehjemmet Søhusparken

Søhusvej 8, 8400 Ebeltoft

Indhold

    Velkommen til Søhusparken

    Plejehjemmet Søhusparken ligger i et naturskønt område med udsigt til vand og skov. Vi lægger vægt på, at beboerne har det godt sammen og arbejder derfor med naboskaber på tværs af bo enhederne. På den måde kan du lettere finde sociale relationer med fælles interesser.

    Vi tager udgangspunkt i den enkelte beboer, så hvis du har nogle ønsker til, hvordan din hverdag kunne blive bedre, så løser vi det sammen. Hos os skal du have det liv og det hjem, som du ønsker.

    Alle vores beboere har medansvar og indflydelse på, hvordan hverdagen skal forløbe. Der er forskellige miljøer i de enkelte enheder, da det netop er beboerne, der sætter dagsordenen.

    Vi har en stor aktiv gruppe frivillige, der sørger for aktiviteter. Der er sangcafé, gudstjeneste, markering af årets højtider, petanque, banko, koncerter og kortspil. Derudover sørge vores ernæringsassistenter for at der er duft af mad i fællesrummet.

    Der er et godt og tæt samarbejde med lægehuset i Ebeltoft.

    Den daglige ledelse varetages af plejehjemsleder og tre teamledere.

    Plejen af beboerne varetages af social- og sundhedsassistenter, social og sundhedshjælpere, sygehjælpere, og sygeplejersker. Der er tilknyttet fysioterapeuter og ergoterapeuter og diætist. Der er en musikterapeut tilknyttet alle plejehjem i Syddjurs Kommune.

    Fakta

    • 110 lejligheder fordelt på 8 mindre huse
    • 11 boliger i de mindste
    • 17 boliger i de største
    • Lejligheder med tekøkken

    Praktisk information

    Inden indflytning

    Når du bliver tilbudt en lejlighed i Søhusparken, har du mulighed for at komme ud og se stedet.

    Vi kan ikke garantere, at du kan komme til at se den lejlighed, du er blevet tilbudt, men du kan komme til at se en, der ligner.

    Når du har sagt ja til lejligheden, får vi besked om det. Vi vil bestræbe os på at komme på hjemmebesøg, inden du flytter ind.

    Her kan vi tale om dine forventninger til livet i Søhusparken, og vi kan få et indblik i dine vaner og høre lidt om dig og dine ønsker. Vi fortæller om de praktiske forhold i forbindelse med at bo på plejehjemmet, og du kan også få svar på de spørgsmål, du måtte have.

    Når du har fundet ud af, hvornår du vil flytte ind, vil vi gerne vide det, så vi kan forberede os til din ankomst og gøre din indflytning god.

    Indflytning og den første tid på Søhusparken

    Du får tilknyttet en fast kontaktperson, der kan hjælpe dig i den første tid efter indflytningen, og inden for en måned efter du er flyttet ind, vil vi afholde et indflytningsmøde med dig og dine pårørende.

    Her vil vi få styr på nogle praktiske ting, forventningsafstemme og høre lidt om, hvordan det går. 

    Til dette møde kan der være en fysioterapeut eller diætist med, hvis der er behov for det.

    Beboere og pårørende er selvfølgelig altid velkommen til at stille spørgsmål til personale og plejehjemslederen.

    Når du er flyttet ind, skal du ændre din adresse og evt. skifte læge.

    Ved opsigelse af en plejebolig kan du benytte Selvbetjening eller kontakte Syddjurs Kommunes Ejendomsadministration.

    Opsig kommunal plejebolig eller ældrebolig

    Kontakt

    Søhusparken Administration

    Søhusvej 8 F
    8400 Ebeltoft

    Telefon: 87536085